Men du kan også lave en god suppe af dem. Jordskokkesuppe kan serveres som tapas, forret, natmad eller hovedmåltid. En jordskokkesuppe er simpelthen en himmerigsmundfuld. Snyd ikke dig selv og din familie for denne kulinariske oplevelse. I denne opskrift er der en enkelt – om end stor – kartoffel, det giver en god konsistens.
Skræl jordskokkerne – det er omstændigt, men skal bare overstås – og kartoflen.
Kog jordskokker og kartoffel i bouillonen til de er møre. Så møre at de kan blendes.
Steg imens baconen på en tør pande eller i mikroovnen.
Blend jordskokkerne, kartoffel og bouillon til alle ujævnheder er væk.
Tilsæt mælk og halvdelen af fløden.
Udrør evt. majsstivelse i 1 dl af fløden, og jævn suppen med blandingen hvis du synes den er for tynd. Ellers tilsæt den sidste fløde uden majsstivelse.
Kog suppen op, og smag til med salt, peber og citron.
Noter
Servér den varme jordskokkesuppe med et drys persille, den sprøde bacon og lunt brød til.
Velbekomme!Se også opskrifterne på blomkålssuppe og gulerodssuppe lige her eller se vores oversigt over alle supper her.