I juli, august og september er det sæson for hindbær. Nogle buske har torne, andre har ikke. Men uanset om de har torne eller ej, så er de stadig nemmere at plukke end stikkelsbær eller brombær for den sags skyld. Hvor buskens torne nærmest angriber dig, bare du er i nærheden af at plukke dens sorte, saftige bær. Men sådan en portion friskhøstede røde, bløde hindbær lige fra busken, det er nu en luksusspise i en klasse helt for sig.Men nu skal du jo ikke spise alle hindbærrene lige fra busken. Der skal også være bær nok til marmeladen.
1tsk.geleringspulver – eller efter anvisningen på emballagen
Lidt flydende atamon
Sådan gør du
Skyl hindbærrene grundigt, og tjek for larver og andre skadedyr.
Kom hindbær og rørsukker (gem et par skefulde til at blande geleringspulveret med) i en gryde, og bring det i kog under jævnlig omrøring. Der skal ikke væde ved.
Lad det hele simre i 5-7 minutter.
Bland geleringspulver med det resterende sukker, og tilsæt det under omrøring i den kogende hindbærmasse.
Lad det hele småkoge i et par minutter mere. Skum evt. marmeladen.
Smag til med sukker om nødvendigt.
Hæld hindbærmarmeladen i skoldede, atamonskyllede glas, og luk eller bind.