Min opskrift på mozartkugler er såre simpel. Ikke noget med pistaciemarcipan, som den oprindelige mozartkugle har/havde og ikke noget med mandel eller hasselnød i midten, som nogen ynder. Mine mozartkugler består af tre ingredienser – tre gode ingredienser – og evt. lidt at drysse og pynte med.
Smelt chokoladen i vandbad – du ved en skål med chokoladen ned i en gryde med lidt vand – der må ikke komme vand i chokoladen.
Skær imens marcipan og nougat i 20 lige store stykker hver.
Tryk et stykke marcipan fladt – brug evt. engangshandsker.
Læg et stykke nougat på midten af den flade marcipanskive, og fold marcipanen rundt om nougaten, så den ikke kan ses. Er nougatstykkerne for store, så skær dem over en gang, og læg to stykker i hvert stykke marcipan i stedet for.
Tril nu marcipanstykket til en hel rund kugle.
Fortsæt, til al marcipan og nougat er trillet til kugler.
Dyp kuglerne i den smeltede chokolade, og stil dem til tørre. Jeg bruger to gafler til at dyppe og vende og tage op af chokoladen med. Jeg stiller kuglerne til tørre på en rist over en bageplade beklædt med bagepapir.
Skal der drysses med pynt, skal det gøres, inden chokoladen størkner, så drysset bliver siddende på. Mozartkuglerne på billedet er drysset med kakaonibs – det var lige, hvad jeg havde – men du kan sagtens bruge krymmel, kandiserede violer, hakkede mandler, kokossukker eller lignende. Kokossukker giver et strejf af guldstøv, som ser meget eksklusivt ud.
Noter
Når chokoladen er størknet – hvor lang tid det tager, afhænger helt af chokoladen og temperaturen i rummet – kan mozartkuglerne opbevares i en dåse eller et glas med tætsluttende låg.Jeg ved ikke, hvor længe de kan holdes sig. Jeg har aldrig oplevet, at de er blevet for gamle. Vi når altid at spise dem inden. Men et godt bud vil være, at de kan holde sig lige så længe som den mindst holdbare af de tre ingredienser.