Opskriften, du får herunder, er på havtaskehalemedaljoner. De får lidt et udseende og en konsistens af kammuslinger – og de skal heller ikke stege ret meget længere. Det der æder tiden i denne opskrift, er den usandsynligt lækre hummersauce.
4dlhummerfond – gerne hjemmelavetfølg f.eks. opskriften på hummerbisque til og med pkt. 13
4dlhvidvin
2stilke bladselleri
2håndfulde bredbladet persille
2håndfulde brøndkarse
3dlperlebyg
2dlbælgede ærter – evt. fra frost
2dlbælgede edamamebønner – evt. fra frost
600ghavtaskehalefileter
1dlrugmel
3dlfløde
Smør og olie til stegning
4citronbåde
Salt og peber
Sådan gør du
Pil skalotteløget, og skær det i små tern.
Lad smørret bruse op, og sauter skalotteløgene ved middel varme i 3-4 minutter, uden at de tager farve.
Tilsæt hummerfond og hvidvin, og lad det koge ind til ca. 1-1½ dl – det tager ca. 1 times tid.
Gør imens grøntsagerne klar ved at brække det nederste stykke af bladselleristænglerne, så du får de seje tråde trukket af.
Skær stilkene i mindre stykker.
Skyl persille og brøndkarse, og fjern de groveste stilke.
Læg bladselleri, persille og brøndkarse i isvand.
Kog perlebyggen i 6 dl vand tilsat lidt salt i ca. 15-20 minutter, til de er møre, men stadig har bid.
Hæld kogende vand på ærter og edamamebønner, hvis de er frosne.
Skær havtaskehalefileterne i medaljoner på 3-4 cm, krydr med salt og peber, og vend dem i rugmel.
Hæld vandet fra ærter, bønner og det grønne, og lad begge dele dryppe af.
Hæld evt. overskydende vand fra perlebyggen, og lad også den dryppe af.
Hæld fløden i fonden, og lad saucen koge yderligere ind ved svag varme, mens du steger medaljonerne.
Varm 3-4 spsk. olie op på en stegepande, og brun medaljonerne på den ene side ved middel til høj varme i 2-3 minutter.
Kom en god klat smør ved, vend medaljonerne, og lad dem stege 1 minuts tid på den anden side, mens du drypsteger.
Anret perlebyg, fisk og grønt, og servér med citronbåde.
Noter
Filetering af havtaskehale
Når du skal tilberede en havtaske, skal du først fjerne rygbenet ved at skære ned på begge sider af det. Så får du to fileter. Havtasken har fire lag skind, og de skal fjernes. Skindet er sejt og helt og aldeles uspiseligt. Vær opmærksom på, at det sidste lag skind er næsten gennemsigtigt, men det skal altså også af.