Fordelen ved at hakke selv er at du allerede mens du hakker kan komme nogle ingredienser med i til at give ekstra smag – f.eks. krydderier, løg eller hvidløg eller måske grøntsager, som broccoli, hvis du skal have lidt ekstra vitaminer i ungerne. Det er dog ikke nødvendigt i denne opskrift for der skal kødet bare have lov at være kød og smage igennem.
Brun ca. halvdelen af smørret i en stegepande, og steg løgene til de har den ønskede farve – hvis du ønsker dem helt bløde, kan du tilsætte lidt vand.
Del imens kødet i fire lige store portioner. Ælt hver portion godt, og form til bøffer. Husk de skal være lige høje ellers vil stegetiden ikke være den samme på alle bøfferne.
Hak hver bøf let med en kniv på kryds og tværs på begge sider, så de får et ternet mønster – det giver en ensartet stegeflade.
Tag løgene af panden, hold dem varme, og kom olie på, og varm det op.
Krydr bøfferne med salt og peber, og brun dem på begge sider ved kraftig varme.
Skru ned for varmen, kom resten af smørret på, og steg bøfferne 3-4 minutter på hver side til de er gennemstegte.
Tag bøfferne af panden og hold dem varme hæld bouillon på panden, og kog op.
Lav en jævning af mel og 1 dl vand, pisk eller ryst det fri for klumper.
Jævn sovsen, og lad den simre i ca. 10 minutter til al melsmag er væk.