En masse solbær, noget vand, noget sukker og lidt tid – og så er der solbærsaft på flaske(r). Saften skal fortyndes 1:1 – eller efter smag – hvis den skal bruges til saftevand. Her får du opskriften trin for trin.
Ca. 2 liter
1½kg solbær skyllede og klargjorte – friske eller frosne
1½lvand
1kgsukker
Sådan gør du
Kom solbær og vand i en gryde, og bring det i kog.
Lad det simre i ca. 20-25 minutter.
Hæld det i en saftpose eller gennem en sigte foret med et stykke bomuldsstof.
Hæld saften i en ren gryde, og tilsæt sukkeret.
Bring det i kog, og lad det simre i et kvarters tid uden låg.
Fjern evt. skum, der dannes på toppen.
Smag saften til, og tilsæt evt. mere sukker, hvis den er for sur.
Hæld saften på rengjorte flasker, og luk med det samme.
Noter
Tip: Du kan skylle flaskerne med lidt atamon eller tilsætte det. Det er et konserveringsmiddel (E 211), der giver saften længere holdbarhed. Hvis du ikke vil have E-numre i din saft, så kan du i stedet for hælde den i beholdere, der kan tåle at komme i fryseren – eller en frysepose, når saften er kølet af.