Bland mel og salt, og tilsæt det lidt ad gangen, måske skal det hele ikke bruges, måske skal der bruges lidt mere. Er der mel tilovers, så sæt det til side, og brug det til hænderne, når bollerne skal formes.
Ælt dejen godt og grundigt sammen – evt. i røremaskinen. Dejen skal være blød og fugtig.
Lad dejen hæve lunt og tildækket i 20 minutter.
Ælt dejen hurtigt igennem, og del den i 16 stykker af nogenlunde lige stor størrelse.
Form stykkerne til boller, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lad bollerne hæve tildækket 1 times tid.
Tænd ovnen på 225° C.
Sæt bollerne forsigtigt i ovnen, og bag dem i ca. 12 minutter, til de er gyldne på toppen. Pas på ikke at komme til at prikke til bollerne, når du sætter dem ind i ovnen, da luften nemt går af dem, inden de er bagt.