Jeg har ikke smagt grønlangkål med kanelsukker, og det har jeg egentlig ingen intentioner om at lave om på. Her får du min opskrift på grønlangkål med frossen grønkål, hvilket gør den lidt anderledes end med frisk.
Kom grønkålen i en gryde, sæt den på kogepladen ved middel varme, lad den tø op, og lad vandet fordampe. Der skal ikke vand ved, der bliver rigeligt med vand fra den frosne grønkål, når den tør.
Tilsæt smør, når vandet er næsten helt væk, og rør rundt.
Tilsæt fløde og mælk lidt efter lidt under jævnlig omrøring.
Synes du grønlangkålen bliver for tynd, kan du jævne med mel udrørt i lidt vand, synes du den bliver for tyk, kan du spæde op med mere mælk eller vand.
Kog, og rør til grønlangkålen har den rette konsistens.