Grønlangkål

Opskrift på grønlangkål.

grønlangkål

Grønlangkål opskrift

Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
Jeg har ikke smagt grønlangkål med kanelsukker, og det har jeg egentlig ingen intentioner om at lave om på. Her får du min opskrift på grønlangkål med frossen grønkål, hvilket gør den lidt anderledes end med frisk.

Ingredienser

  • 500 g frossen hakket grønkål
  • 30 g smør eller margarine
  • 2 dl piskefløde
  • 1 dl mælk
  • Sukker
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Kom grønkålen i en gryde, sæt den på kogepladen ved middel varme, lad den tø op, og lad vandet fordampe. Der skal ikke vand ved, der bliver rigeligt med vand fra den frosne grønkål, når den tør.
  • Tilsæt smør, når vandet er næsten helt væk, og rør rundt.
  • Tilsæt fløde og mælk lidt efter lidt under jævnlig omrøring.
  • Synes du grønlangkålen bliver for tynd, kan du jævne med mel udrørt i lidt vand, synes du den bliver for tyk, kan du spæde op med mere mælk eller vand.
  • Kog, og rør til grønlangkålen har den rette konsistens.
  • Smag grønlangkålen til med sukker, salt og peber.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Lidt om vores opskrift på grønlangkål

Grønlangkål er en egnsret fra Jylland. Den er også kendt i Nordtyskland, Halland og det nordvestlige Skåne. I de to sidstnævnte anses grønlangkål som julemad, og det gør mange danskere også – dog måske undtaget jyder, jeg ved det ikke.

Normalt er juleretter ellers over i den ”fede” og lidt mere usunde grøft, men lige netop grønkål er jo ekstremt sundt og vitaminrigt. Derfor er det også synd kun at spise grønlangkål til jul. Spis det hele året. Det smager skønt, og det er nemt og hurtigt at lave – især hvis du bruger frossen grønkål.

Grønlangkål skal serveres rygende varm.

Tip: Har du stegefedt fra en and, gås eller lignende, kan du med fordel bruge det i stedet for smør eller margarine. Du kan også i stedet for noget af mælken tilsætte kogevand fra flæsk eller kogeben, hvis du har noget. Det giver ekstra smag til grønlangkålen.

Jeg elsker brunede kartofler til grønlangkål – her tænker du måske ’jul’ igen, men jeg kan sagtens spise brunede kartofler hele året. Jeg elsker brunede kartofler. Men brasede kartofler til denne delikate egnsret smager også dejligt – ja, kartofler i det hele taget.

Men der skal jo andet end kartofler til. Jeg serverer grønlangkål til medisterpølsehamburgerryg, kogt flæsk skinke eller frikadeller, men der er sikkert mange andre retter, det også vil smage skønt til.

En kølig hvidvin med lidt sødme – f.eks. en pinot gris – at drikke til vil klæde kålsmagen.

Hvad er grønlangkål?

Grønlangkål findes i flere varianter. Men kort og godt er det kogt grønkål i fløde. F.eks. kan grønkålen tilberedes hel – ribbet, men hel. Efter kogning formes den til boller, der bliver sat køligt. Inden servering hakkes grønkålsbollerne en anelse, steges i fedtstof og bliver rørt op med fløde. Det er Vendsyssel-metoden. Grønkålen kan også hakkes før, den koges, og så tilsættes fløde, når den er kogt. Det er den sønderjyske måde.

Nogle steder serveres grønlangkål med kanelsukker – det er måske her, juletraditionen kommer ind.

Velbekomme!

Sidst opdateret: 23. marts 2024
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

4 reaktioner

  1. Lige så snart man hakker grønkålen til retten grønlangkål, er det jo ikke jo ikke grønlangkål mere, men en anden ret der hedder hakket grønkål. Hakket grønkål har intet med grønlangkål at gøre overhovedet.
    Bruger man en kødhakker til grønkål maser man plantefiberne, og får en bitter grønkål med prut lugt. Den kan ikke spises uden at der er mast kartofler med igennem, og mange vil have også have sukker til for at nedtone den bitre maste grønkål.
    Grønkål skal ribbes og snittes til strimler med en meget skarp kniv, så behøves ikke sukker!

    1. Hej Peter
      Tak for dit input. Sådan er vi jo så forskellige. Og i mit barndomshjem, har vi altid lavet det på denne måde. Så vidt jeg er orienteret, er der også forskel på grønlangkål, afhængig af hvor i landet vi kommer fra. 🙂
      De bedste hilsener
      Beate, HurtigMums.

      1. Helt rigtigt, i midtjylland hvor jeg kommer fra(Randers) hakkes grønkålen, tillsattes lidt sukker, tilbehør brunede kartofler og valgfrit kød

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter