Hummus er en mellemøstlig forret eller dip til snacks. Hummus bliver primært lavet af kikærter. Og jeg kender mange, der ikke kan lide kikærter, som er helt vilde med hummus. Men der er selvfølgelig også andre ingredienser end kikærter, og så kan du tilsætte dine yndlingskrydderier, så din hummus bliver helt unik.

Hummus kan bruges som dip til små forretter eller til chips og andre snacks, eller du kan smøre det på en sandwich – f.eks. clubsandwich – eller du kan bruge den som smørepålæg eller under dit pålæg på rugbrødet i stedet for smag.

Hjemmelavet, nem hummus – opskrift

Det er ikke svært eller tidskrævende at lave en lækker hummus. Men det er væsentligt billigere end at købe en færdiglavet. Du kan bruge kikærter på dåse eller karton, eller du kan bruge tørrede kikærter, men så tager det lidt længere tid. Se mere under opskriften.

Antal personer:
4

Tid i alt:
10M

Sværhedsgrad:
Nem

Ingredienser til hjemmelavet, nem hummus

  • 1 ds./karton kikærter (240 g drænet vægt) – bruger du tørrede kikærter skal du bruge 100 g
  • 1½ dl olivenolie
  • 1½ spsk. tahin – se nedenfor
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. citronsaft
  • Salt

Sådan laver du hjemmelavet, nem hummus

  1. Blend kikærter, olie, tahin og pillede hvidløgsfed sammen, til du har en cremet pasta – bliver den for tør, så tilsæt lidt mere olie. Smag og konsistens kan variere, så prøv dig frem.
  2. Smag til med citronsaft og salt.
  3. Kom hummussen i en passende skål, lav en rille eller flere med f.eks. en teske, og hæld lidt olivenolie i rillen.

Tip I: Selvom om hummussen kan spises med det samme, kan du med fordel lade den trække i køleskabet i et par timer, så smager den af mere.

Hjemmelavet hummus af tørrede kikærter

Bruger du tørrede kikærter i stedet for kikærter på dåse, skal du starte med at sætte dem i blød i ca. 8-10 timer.

Derefter skyller du dem, og koger dem i ca. 1-1½ time i et nyt hold vand. Herefter skal de køles af. Det tager ca. 1 times tid i køleskabet.

Bruger du tørrede kikærter til din hummus, skal du altså gå i gang mindst 10 timer før, du skal bruge den.

Til gengæld er det meget billigere at bruge de tørrede kikærter end dem på dåse eller karton. Så hvis du tit laver hummus, kan det klart betale sig at købe de tørrede. Sæt dem alle – eller i hvert fald en større portion – i blød, og kog dem. Vej dem derefter af i ønskede portioner, og frys dem ned. Så har du kikærter klar til næste gang, du skal lave hummus.

Hvad er tahin?

Tahin er en sesampasta lavet af sesamfrø og olie. Den kan bruges til rigtig mange ting, men den er nok mest kendt som ingrediens i hummus. Men du behøver faktisk ikke at komme tahin i din hummus. Men den giver helt klart lige hummussen det dér ekstra mums!

Tahin kan købes i velassorterede dagligvarebutikker, i helsekostbutikker eller hos nogle grønthandlere. Du kan selvfølgelig også lave tahin selv, og det er faktisk ret nemt.

Følg HurtigMums på de Sociale Medier!

Følg HurtigMums på de Sociale Medier!
Print Friendly, PDF & Email
Anmeldelse
recipe image
Navn på opskrift
Hjemmelavet, nem hummus
Kok:
Udgivet den
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tidsforbrug

x