Normalt forbinder vi nok lasagne med en af favoritretterne hos børn og unge. Den kan findes i supermarkedets frostboks, eller du kan lave den selv. Fyldet er kødsovs, mornaysauce, lasagneplader og ost. Men lasagne kan være meget mere end det.

Alene her på siden har vi opskrifter på:

og nu får du altså også en opskrift på fiskelasagne. Det er ikke laks der er i, som i lakselasagnen, men i stedet torsk.

Fiskelasagne med spinat

Server lasagnen med en frisk salat til, f.eks. en mangosalat eller tomatsalat.

Antal personer:
4

Tid i alt:
1T20M

Sværhedsgrad:
Middel

Ingredienser til fiskelasagne

  • 2½ spsk. mel
  • 2½ dl mælk
  • 4½ dl grøntsagsbouillon
  • 45 g smør
  • ½ tsk. cayennepeber
  • ½ tsk. løgpulver
  • ½ tsk. tørret løvstikke
  • 3 porrer
  • 2 fed hvidløg
  • 3 gulerødder
  • 500 g torskefilet uden skind
  • 300 g optøet, frossen, helbladet spinat
  • 3 spsk. friskpresset citronsaft
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 9 tørrede lasagneplader
  • 1 dl rasp
  • Salt og peber

Sådan laver du fiskelasagne

  1. Start med at lave en mælkesauce ved at røre mel og 2½ spsk. af mælken sammen i en kasserolle.
  2. Tilsæt resten af mælken samt 2½ dl af grøntsagsbouillonen.
  3. Tilsæt 25 g af smørret, og bring saucen i kog under omrøring.
  4. Smag saucen til med cayennepeber, løgpulver, tørret løvstikke, salt og peber, og lad den simre under omrøring i ca. 5 minutter.
  5. Skær roden og den slatne del af toppen af porrerne. Fjern de yderste blade, og skyl porrerne grundigt.
  6. Skær porrerne i tynde ringe.
  7. Pil hvidløgsfeddene, og hak dem fint.
  8. Skræl gulerødderne, og skær dem i små tern.
  9. Skær torskefileten i strimler på ca. 2-3 mm, dryp dem med citronsaft, og drys dem med salt.
  10. Tænd ovnen på 200° C, konventionel ovn.
  11. Smelt resten af smørret (20 g) i en sauterpande – det må ikke brune.
  12. Kom porrer og hvidløg i, og lad det svitse i et par minutter.
  13. Tilsæt resten af grøntsagsbouillonen (2 dl), og lad det simre uden låg i ca. 10 minutter.
  14. Tilsæt gulerødder og spinat, og smag til med koriander, salt og peber.
  15. Byg lasagnen i et ovnfast fad med en størrelse på ca. 6 x 22 x 27 cm ved først at lægge ¼ af grøntsagsblandingen i bunden af fadet.
  16. Læg 1/3 af fisken, ¼ af mælkesaucen og 3 lasagneplader ovenpå.
  17. Fortsæt med grøntsager, fisk, sauce og lasagneplader endnu 2 gange.
  18. Læg til sidst grøntsagsblanding og sauce oven på det sidste lag lasagneplader.
  19. Drys med rasp, og sæt fadet i ovnen i ca. 35 minutter.
  20. Giv evt. lasagnen en tur under grillen, hvis den skal have lidt mere farve.
  21. Lad lasagne hvile i 10 minutter, inden du serverer den – evt. med lidt revet ost, hvis du kan lide det.

Fiskelasagne smager godt og er en god måde at få noget fisk ind i menuen en gang i mellem. 

Følg HurtigMums på de Sociale Medier!

Følg HurtigMums på de Sociale Medier!
Print Friendly, PDF & Email
Anmeldelse
recipe image
Navn på opskrift
Fiskelasagne
Kok:
Udgivet den
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tidsforbrug

x