Pølsehorn

pølsehorn

Pølsehorn – opskrift

5 fra 6 stemmer
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 1 time 25 minutter
Ret: fingermad
Køkken: Dansk
Antal: 24 stykker
Kalorier: 350kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Jeg har næsten altid pølsehorn i fryseren. Så er der altid noget nemt, hvis ungerne skal have noget ekstra lækkert i madpakken, eller hvis der kommer uventede gæster til middag – pølsehorn kan nemlig også spises som tilbehør til f.eks. en gulerodssuppe, så den mætter endnu mere.

Ingredienser

  • 1 pakke gær 50 g
  • 4 dl fingervarmt vand 37° C
  • 600 g mel – jeg har brugt 400 g hvedemel og 200 g grahamsmel, men du kan også bruge rent hvedemel, et andet blandingsforhold eller andre meltyper
  • 1 tsk. salt
  • 24 pølser s– hvis du vælger nogle meget lange, kal de nok skæres over. Jeg har brugt pølsehornspølser
  • Ketchup sennep, remoulade, dressing, ost eller hvad du føler for – til denne portion lavede jeg fire med ost (skimmelost), fire med ketchup, fire med sød sennep, fire med stærk sennep og otte uden noget som helst.

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i det fingervarme vand.
  • Bland mel og salt, og rør eller ælt det sammen med vand og gær.
  • Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. ½ time.
  • Tænd ovnen på 180° C – gerne varmluft.
  • Del dejen i tre lige store kugler.
  • Rul hver kugle ud – en efter en – til en stor cirkel. Ca. midt imellem en hel og en halv cm i tykkelsen.
  • Skær cirklen ud i otte trekanter ved først at skære den over på midten den ene vej og på midten den anden vej. Og derefter diagonalt midt imellem de første snit.
  • Læg nu en stribe ”vådt” – eller lad være, hvis du vil lave dem helt neutrale – på det bredeste stykke af hver trekant.
  • Placer en pølse samme sted, og rul dejen om pølsen fra bunden af trekanten til spidsen. Pølsen må gerne titte ud i begge ender af pølsehornet.
  • Så lægger du pølsehornene med sammenføjningen nedad på bageplader – der skal nok to styks til – beklædt med bagepapir, og pensl dem med vand.
  • Bag dem i ovnen i 20-25 minutter, til dejen er gennembagt.

Noter

Tip: Hvis du kommer forskelligt indhold i, så skriv på bagepapiret, hvad der ligger hvor, og – hvis de skal fryses – kom dem i poser, der er mærket, så du kan se hvad de indeholder.

Nutrition

Kalorier: 350kcal | Kulhydrat: 19g | Protein: 15g | Fedt: 23g | Mættet fedt: 8g | Kolesterol: 61mg | Natrium: 558mg | Kalium: 238mg | Fiber: 1g | Sukker: 1g | Vitamin C: 1mg | Calcium: 12mg | Jern: 2mg

Pølsehorn – Den der har fået ideen med at pakke dej omkring en pølse og derefter bage hele herligheden, er intet mindre end genial, vil jeg vove at sige. Der er intet dårligt at sige om pølsehorn.

Videoopskrift til pølsehorn med ketchup

I videoen kan du se hvordan du step for step laver pølsehorn. Videoen er omkring 1 minut lang. Hvis du godt kan lide videoen, så må du meget gerne like den eller komme med en kommentar – så bliver vi så glade. Du kan også bruge dette link til at se videoen på YouTube. (Linket åbner i et nyt vindue)

Gode til både børn og voksne

De smager godt – hvilket jo selvfølgelig er alfa og omega. Så er de billige at lave, og de er sjove at lave. Du kan ideelt lave dem sammen med ungerne, og give dem en god oplevelse med madlavning.

De er gode til festbuffeten, hvor der er børn – og lur mig, om ikke der er et par voksne maver, der også får glæde af dem. Så er de naturligvis gode i madpakken eller til et mellemmåltid.

De kan fyldes med ketchup, dressing, sennep eller være helt neutrale. Så kan de laves på forhånd og fryses ned. Hvis jeg skal nævne én dårlig ting, så må det være, at der er aldrig nok af dem!

Inspiration og ideer til udvikling af dine pølsehorn

Her er nogle sjove og kreative ideer til pølsehorn:

  1. Pølsehorn med Ost: Før du ruller pølsen ind i dejen, kan du tilføje en strimmel ost. Når pølsehornet bages, vil osten smelte og give en lækker ostefyldt overraskelse.
  2. Pølsehorn med Krydderier: Drys dine pølsehorn med forskellige krydderier som paprika, chili eller endda sesamfrø for at give dem et ekstra pift.
  3. Mini Pølsehorn: Lav små mini pølsehorn, som er perfekte til snacks eller som en del af en tapas tallerken.
  4. Pølsehorn med Grøntsager: Tilsæt fint hakket grøntsager som peberfrugt, løg eller jalapenos for at give dine pølsehorn lidt ekstra smag og tekstur.
  5. Søde Pølsehorn: Overvej at lave en sød version med chokolade eller nutella i stedet for pølse. Det er en sjov twist, der vil overraske mange!
  6. Pølsehorn med Bacon: Inden du ruller pølsen ind i dejen, kan du vikle den ind i en skive bacon. Baconen vil blive sprød under bagningen og tilføje en lækker smag.
  7. Dyp til Pølsehorn: Server dine hornene med forskellige dyppelse som ketchup, sennep, aioli eller en spicy salsa.
  8. Fyldte Pølsehorn: Overvej at fylde dine pølsehorn med forskellige ingredienser som ost, skinke, champignon eller endda hakket kød.

Håber disse ideer inspirerer dig til at prøve noget nyt med dine pølsehorn! God fornøjelse med madlavningen!

Se også vores opskrift på pizzadej her.

Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
5 from 6 votes (6 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Andre opskrifter med svinekød

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.