Bagt fisk og porrer med lufttørret skinke – klimavenlig

Bagt fisk og porrer med lufttørret skinke – klimavenligBagt fisk og porrer med lufttørret skinke – klimavenlig. Vil du lave klimavenlig mad, er der meget at tænke på. Det handler jo ikke kun om koprutter, transport og økologi. Det handler også om tilberedningstid og -metoder.

Skal der for mange kogeplader, ovn og grill i gang, og skal de være tændt længe, er det skidt for miljøet. Det bedste er, hvis du enten kan lave ’alt i en gryde’, eller korte tilberedningstiden så langt ned som muligt – eller selvfølgelig begge dele.

Sushi” tænker den kvikke nok. Det er ikke tilberedt. Men det er det jo så faktisk, for fiskene har jo været frosset, med mindre de kommer fra havbrug, hvor fiskene ikke har parasitter. Havbrug kan så give andre miljømæssige bekymringer, som vi ikke skal komme ind på her. Derudover er der ofte kogte ris forbundet med sushi, og ris har et pænt højt klimaaftryk.

Bagt fisk og porrer med lufttørret skinke – klimavenlig

Klimavenlig opskrift på bagt fisk og porrer med lufttørret skinke og varme æbler

5 fra 1 stemme
Samlet tid: 22 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
Opskriften her er ikke lavet i én gryde. Men den er til gengæld færdig efter blot 10-12 minutter i den opvarmede ovn og på kogepladen.

Ingredienser

  • 600 g kuller- eller torskefilet m/skind
  • 4 mellemstore danske porrer – gerne fra egen eller naboens have (husk at spørge først)
  • 4 skiver lufttørret skinke
  • 8 stilke frisk timian
  • Lidt olivenolie til at smøre fadet med og til at sautere i
  • 2 spsk. æblejuice – gerne egen produktion
  • 3 skalotteløg
  • 2 danske æbler friskplukkede fra træet i haven – hvis det er muligt
  • 1 spsk. flydende honning
  • Salt og peber
  • Råvarer til retten her har et klimaaftryk på ca. 2 06, hvilket svarer til en tur på 14 km i bil.

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200° C, varmluft.
  • Skær fiskefileterne i passende portionsstykker, og rids dem på skindsiden med en skarp kniv. Du skal ikke skære dybt, bare lige igennem skindet, så fileterne ikke krøller sig sammen, når de får varme.
  • Skyl porrerne, fjern rod og top.
  • Halver porrerne på den lange led.
  • Skær skinkeskiverne over i to, så du har otte stykker.
  • Læg en stilk timian på hver porre – på skærefladen – og hold den fast ved at rulle en skive skinke omkring.
  • Pensl et fad med olie, og læg porrerne i.
  • Læg fiskefileterne med skindsiden nedad ved siden af, og giv det hele et drys groft salt og en omgang med peberkværnen.
  • Hæld æblejuicen ved, og sæt fadet i ovnen i 10-12 minutter, eller til porrerne er møre, men stadig med bid, skinken er sprød, og fisken er stegt.
  • Pil imens skalotteløget, og skær det i små tern.
  • Skyl æblerne, og skær også dem i tern.
  • Varm lidt olie, og svits løgternene, til de er klare.
  • Tilsæt æbletern, honning og et drys peber.
  • Lad det hele simre, til det falder lidt sammen.
  • Smag til med salt og peber.

Tip I: Fileterer du selv en hel fisk, skåner du miljøet endnu mere, end hvis du køber fileteret fisk. Forskellen er over dobbelt op, hvis du køber ferske fileter frem for en hel fisk og ca. 2½ gang, hvis du køber frosne fileter.

Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Andre opskrifter med svinekød