Svinemørbrad i ovn – Mørbrad er et stykke taknemmeligt kød. Du kan spise det stegt, fyldt, indbagt eller svøbt. Som hel eller som bøffer. Du kan også hakke den i farsen når du skal fylde kalkunen til Thanksgiving eller jul. Eller du kan lave pulled pork af den.
Så mulighederne er mange. Det eneste du aldrig må gøre er at skamstege din mørbrad – ligegyldigt fra hvilket dyr den kommer – for så bliver den tør, sej og kedelig. En svinemørbrad skal maksimum have et kvarters tid – eller en centrumstemperatur på ca. 55° C. Hvad enten det er på stegepande, i gryde eller i ovnen.
Den svinemørbrad du får opskriften på her, er tilberedt i ovnen, men jeg har lige marineret den først.

Svinemørbrad i ovn – opskrift
Ingredienser
- 2 små fed hvidløg
- 1 spsk. brun farin
- 4 spsk. sojasauce
- 2 tsk. tørrede chiliflager
- 1 svinemørbrad
- Salt og peber
Sådan gør du
- Pil hvidløgsfeddene, og knus dem.
- Kom dem i plastikpose beregnet til fødevarer og som er stor nok at rumme mørbraden også.
- Kom også brun farin, sojasauce og chiliflager i posen. Bland det godt.
- Kom mørbrad i, luk posen, og massér marinaden godt rundt på mørbraden.
- Læg posen med indhold i køleskabet i ca. ½ time.
- Tænd ovnen på 220° C.
- Tag mørbraden op af marinaden, og læg den over i et ovnfast fad med det af marinaden der hænger ved – resten kan bruges i saucen – drys med salt og peber.
- Sæt fadet i ovnen – når den er varm – og steg mørbraden i ca. 15 minutter eller til den har en centrumstemperatur på ca. 55° C.
- Lad mørbraden hvile i minimum 10 minutters tid. Herefter kan den skæres i tykke skiv
Noter
Næringsindhold pr. servering
Er du sulten efter flere godter fra HurtigMums, så kan du skrive din mail her! Så modtager du inspiration og mulighed for at deltage i HurtigMums konkurrencer fra tid til anden 🙂