Hjemmelavet nutella

Hjemmelavet nutella – Nutella er vel egentlig et varemærke mere end en ”ret”. Det er et cremet smørepålæg, der indeholder 7 ingredienser i alt. Jeg er dog stødt på opskrifter, hvor det bliver kaldt nutella, men hvor der kun er 3 eller 5 ingredienser i, men så er det jo bare en chokolade-nøddecreme, ikke nutella. Herunder får du opskriften på ”rigtig” hjemmelavet nutella … eller i hvert fald noget, der ligner rigtig meget.

Herhjemme hos os findes der (næsten) ikke noget bedre end en nybagt gulerodsbolle med hjemmelavet nutella på. Bollen skal stadig være lun, så nutellaen nærmest smelter. Mums, det er … mums!

-->

hjemmelavet nutella

Hjemmelavet Nutella

Du kan bruge mørk, lys eller som herunder mørk og lys chokolade. Det afhænger af smag og behag og af farve, hvordan du vil lave din hjemmelavede nutella, og her ligger nøglen i valg af chokolade!
5 fra 3 stemmer
Samlet tid: 25 minutter
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 1 glas
Kalorier: 2676kcal
Forfatter: Beate Grandahl

Ingredienser

  • 50 g hasselnøddekerner
  • 50 g smør
  • 125 g mørk chokolade med et kakaoindhold på omkring 56 %
  • 100 g lys chokolade
  • dl piskefløde
  • 1 knsp. salt
  • 1 knsp. vaniljepulver

Sådan gør du

  • Varm ovnen op til 220° C.
  • Bred nøddekerner ud på en bageplade med bagepapir på, og rist dem 5-6 minutter i ovnen.
  • Lad nødderne køle af.
  • Fjern de brune skaller ved at gnide nødderne mellem håndfladerne.
  • Blend nødderne, til de er blevet til fint nøddemel.
  • Skær smørret i små tern.
  • Hak både den mørke og den lyse chokolade fint, og kom det op i en stor skål.
  • Pisk piskefløde, salt og vaniljepulver sammen i en gryde, bring det i kog, og tag den straks af varmen.
  • Hæld ca. halvdelen over chokoladen.
  • Rør i skålen med en gummidejskraber eller lignende, til chokolade og fløde forenes.
  • Tilsæt mere fløde lidt ad gangen under konstant omrøring.
  • Tilsæt smørtern lidt ad gangen, stadig under omrøring.
  • Tilsæt til sidst de blendede nødder, rør rundt, og hæld nutellaen på glas med tætsluttende låg
  • Luk for glasset, og sæt det på køl.

Noter

Nedenstående næringsindhold er baseret på 1 glas

Næringsindhold pr. servering

Kalorier: 2676kcal | Kulhydrat: 151g | Protein: 22g | Fedt: 240g | Mættet fedt: 131g | Kolesterol: 450mg | Natrium: 488mg | Kalium: 1180mg | Fiber: 17g | Sukker: 118g | Vitamin C: 5mg | Calcium: 286mg | Jern: 9mg

-->-->-->-->

Tip: Hjemmelavet nutella kan holde sig i køleskabet i op til 3 uger – men det bliver næppe nødvendigt.

Historien om Nutella

Nutella stammer fra Italien og hed oprindeligt Giandujot, opkaldt efter en berømt karnevalsfigur. Dengang var det ikke smørepålæg, dengang var det hårdt og skulle skæres i skiver. Efter sigende skulle forældre have klaget over den hårde konsistens, fordi børnene kun spiste pålægget og smed brødet væk, og det skulle have fået Ferrero til at udvikle den cremede variant.

Det har jeg nu lidt svært ved at tro på. I så fald må det have været datidens curlingforældre, for mon ikke der var lidt mere respekt og kæft trit og retning i slutningen af 40’erne? ”Spis så brødet knægt, eller du får et drag over nakken!”

Nå, men hvorom alt er, så kom det nye produkt, SuperCrema, på markedet. Som senere – i 1963-64 – blev videreudviklet til Nutella.

Nutella er ikke bare kendt i Europa, men i store dele af verden. I Chicago findes der endda en Nutella Café, og mon ikke den idé hurtigt vil brede sig til andre dele af verden også.

4 reaktioner

  1. 5 stars
    Totusindesekshundredeseksoghalvfjerds kalorier, pr. eet glas a knap 300gr. Er det seriøst? WTF!

  2. Lys chokolade? Er det hvid chokolade? Eller er det almindelig lys chokolade? Fordi det andre opskrifter, jeg så at de plejer bruger hvid chokolade. Så jeg vil bare ved det.

    1. Hej Lea
      Jeg bruger almindelig lys chokolade – også kaldet mælkechokolade.
      De bedste hilsener
      Beate, HurtigMums

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Cookie indstillinger
Annonce