Gulerodsboller

Gulerodsboller er i sagens natur boller med gulerod i. Gulerødderne giver ikke voldsomt meget smag fra sig, men de giver god væde. Det gør bollerne lidt mere svampede og saftige, hvilket resulterer i, at de kan holde sig bløde i længere tid.

De gulerodsboller du får opskriften på herunder, er egentlig bare en opskrift på ”almindelige” boller – én af mine favoritter, fordi de bliver lækre og luftige – som jeg har kommet en enkelt, stor gulerod i. Revet, siger sig selv, revet!

Få evt. lidt ekstra inspiration fra vores gode venner fra Gastrofun

gulerodsoller

Sunde og nemme gulerodsboller

Du kan sagtens komme mere gulerod i – eller mindre – hvis du vil. Men nu til min opskrift. Jeg bruger en røremaskine til at ”ælte” dejen, men du kan også ælte den med håndkraft.
Ingen anmeldelser
Ret: Børn, kaffe
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 20 boller
Kalorier: 160kcal
Forfatter: Laust Kehlet

Ingredienser

  • dl vand
  • 37½ g gær – den meget nøjagtige mængdeangivelse svarer til ¾ pakke gær. ½ er for lidt 1 hel er for meget
  • 1 æg
  • 50 g sukker
  • 2 tsk. fint salt – strøgne
  • 600 g hvedemel – vil du have en grovere bolle så erstat et par hundrede gram med en grovere meltype
  • 75 g meget blødt smør – tag det ud mindst ½ times tid før det skal bruges
  • 100 g revet gulerod – svarer til ca. 115-120 g inden skrælning
  • 1 æg
  • 4 spsk. mælk
  • Et nip fint salt

Sådan gør du

  • Varm vandet op, så det er lunt.
  • Opløs gæren i vandet. Rør rundt, til gæren er helt opløst.
  • Tilsæt ægget, stik hul på blommen, og rør ægget grundigt ud i væsken.
  • Bland sukker og salt i melet, og tilsæt det på én gang.
  • Rør dejen i 3 minutters tid ved høj hastighed, skru ned for hastigheden, og giv dejen 3-5 minutter mere ved lav hastighed.
  • Tilsæt smørret, og rør endnu i 3 minutters tid ved lav hastighed.
  • Skræl imens gulerod/gulerødder, og riv på den grove side af rivejernet.
  • Tilsæt revet gulerod, og rør dejen igennem i et par minutter ved medium hastighed.
  • Hæld dejen – den skal være en anelse klistret – ud på et meldrysset bord, og træk den lang og fold den sammen et par gange, hvorefter du lægger den i skål, dækker med husholdningsfilm og lader den hæve i ca. 15 minutter.
  • Hæld igen dejen ud på et meldrysset bord, træk den, og fold den et par gange – ikke ælte eller slå, kun trække og folde.
  • Del dejen i 20 lige store stykker. Tag hvert stykke, og træk det ud mellem fingrene, og fold kanterne ind nedenunder bollen, til overfladen er helt glat, og bollen har fået form af en bolle.
  • Sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir – 5 x 4 boller på en ”almindelig” størrelse bageplade. De kommer til at stå tæt, så de vokser lidt sammen under bagningen.
  • Dæk med husholdningsfilm, og lad bollerne efterhæve i 30 minutter.
  • Tænd for ovnen, så den kan nå at blive 200° C varm (varmluft).
  • Pensl bollerne med sammenpisket æg, mælk og salt, og bag dem i ca. 15 minutter.

Noter

Gulerodsbollerne kan fryses.

Næringsindhold pr. servering

Kalorier: 160kcal | Kulhydrat: 27g | Protein: 4g | Fedt: 4g | Mættet fedt: 2g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Transfedtsyre: 1g | Kolesterol: 24mg | Natrium: 36mg | Kalium: 73mg | Fiber: 1g | Sukker: 3g | Vitamin C: 1mg | Calcium: 11mg | Jern: 2mg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Cookie indstillinger
ANNONCE