Hurtigmums.dk er reklamefinansieret. Alt indhold på hjemmesiden skal betragtes som reklame.

Brunede kartofler

brunede kartofler

Brunede kartofler opskrift med sukker

5 fra 5 stemmer
Samlet tid: 1 time
Servings: 4 personer
Du kan bruge sirup, farin, honning, rørsukker – ja, mulighederne er mange – men jeg foretrækker nu ganske almindeligt hvidt sukker.

Ingredienser

Sådan gør du

  • Kog kartoflerne med skrællen på i letsaltet vand til de er møre – de må ikke koge ud.
  • Lad kartoflerne køle lidt af så du kan røre ved dem, og pil dem så. Disse to punkter kan du eventuelt klare dagen før hvis du vil spare tid på selve dagen.
  • Kom sukkeret på en pande, skru op for varmen, og lad sukkeret smelte ved jævn varme. Ryst eventuelt panden lidt undervejs.
  • Kom smørret på panden når sukkeret er smeltet, og lad også det smelte.
  • Skyl imens kartoflerne i koldt vand. De skal ikke dryppe af. Det er vigtigt at der hænger lidt vand ved når de hældes i karamelmassen, for så tager de bedre imod.
  • Hæld kartoflerne i karamelmassen, og brun dem ved jævn varmen i 10-15 minutter, mens du jævnligt ryster panden.
  • Drys eventuelt med mere salt om nødvendigt.

Så er de brunede kartofler parat til at blive serveret med brun sovs og det hele.

    Brunede kartofler – De søde, brune, sukkerglaserede kartofler er nok noget de fleste mest spiser ved festlige lejligheder – familiefester, jul, nytår osv. Hvorfor? Aner det ikke for de smager fint også til grillet fisk, hachis, farsbrød osv. De er faktisk også nemme at lave og hurtige – bortset fra pilleriet – og der skal ikke ret mange ingredienser til. Men bare duften og synet af dem kan få tænderne til at løbe i vand.

    Beates tips: Undgå at brænde karamellen på

    En af de problemer som alt for mange prøver, når de laver brunede kartofler, det er at karamellen brænder på, og det så bliver noget værre rod. Hvis du ønsker perfekte brunede kartofler, så er her nogle gode huskeråd, der kan hjælpe dig med at undgå at karamellen brænder på:

    • Den uhensigtsmæssige vane, som de fleste har, der brænder karamellen på er, at de skruer varmen alt for højt op, når de smelter smøren! Jeg kan egentlig godt forstå, at man gerne vil have maden færdig hurtigere, men det går desværre ikke når du skal lave de perfekte brunede kartofler. Selv mesterkokke fejler når de prøver at gøre det for hurtigt, hvilket gør, at de karamelliserer sukkeren på samme måde som jeg skriver her: Stabil varme. På en almindelig varmeplade mellem 1 til 6 som min egen, så sætter jeg den på 4, og på en mellem 1 til 9 vil jeg sætte den på 6 eller 7.  Lad varmen være stabil så rør heller ikke mere rundt i sukkeren end højst nødvendig. Tag eventuelt kortvarigt panden af varmepladen og sving den, så det smeltede sukker selv fordeler sig rundt på pladen!
    • Hold øje med sukkeret! Ikke noget med at skære nogle grøntsager imens eller lige fylde opvaskemaskinen. Det går ikke. Når sukkeret er helt smeltet, så tilsætter du smøren og lader den smelte og blande sig sammen med sukkeren.
    • Hvis det sker at sukkeret brænder på, og ja der er ikke nogle af os, der er perfekt, så naturligvis sker det, at det brænder på. Så tryk på pyt-knappen og start forfra. Prøv ikke at redde det – bare start forfra – så er de faktisk heller ikke værre end det!

    De perfekte brunede kartofler med det perfekt tilbehør

    Ofte snakker man om brunede kartofler som tilbehør, men for nogle af os, så er det nærmest de perfekte brunede kartofler, som er den vigtigste del af menuen. Her kan du  finde nogle af klassikerne:

    Flæskesteg – Det er en klassiker til juleaften, men også på andre højtidelige dage på året spises der flæskesteg med brunede kartofler!

    Andesteg – Den her hører også til på til juleaften og lige så ofte til Mortens Aften. En klassiker som andesteg findes i rigtig mange hjem Juleaften og Mortens Aften!

    Andebryst – Det her har jeg altid tænkt som en let variant af andesteg, hvor man enten ikke gad alt bøvlet med skrog eller bare syntes at andebryst alligevel er den lækreste del af anden!

    Gammeldags oksesteg – Den her var stor i gamle dage, men det fungerer stadig rigtig god med gammeldags oksesteg med brunede kartofler! Det kan dog blive en lidt længere proces, da det sagtens kan tage op til 7 timer at lave gammeldag oksesteg.

    Der er også mange andre klassiske kødretter, der går fint til brunede kartofler, og jeg kender flere, der spiser det til kogt skinke eller kogt hamburgerryg, og svineretter som frikadeller, medisterpølse og svinemørbrad kan også sagtens bruges. En lidt anderledes variant som jeg har hørt om er millionbøf med brunede kartofler – men hvorfor ikke.

    Når du skal lave mange: Brunede kartofler i ovnen

    Hvis du skal lave rigtig mange brunede kartofler, så kan du faktisk med fordel tilberede dem i ovnen i en bradepande, ovnfast fad eller lignende der har en størrelse der kan indeholde væsentligt flere kartofler end en stegepande. Kartoflerne skal kunne bredes ud i ét lag.

    Smelt smørret, og bland det med sukkeret, og vend kartoflerne heri. Dæk fadet med stanniol, og sæt det i ovnen ved 200° C i ca. 20 minutter. Fjern herefter stanniolen, ryst bradepanden, skru ovnen op på 250° C, og steg videre i ca. 10 minutter til kartoflerne er gyldne.

    Den sjove: Brunede kartofler er ægte danske kartofler på fransk

    Nu tænker du nok hvad mener de med det! Og ja det er noget af en kryptisk overskrift, men bag det ligger faktisk en ret simpel og finurlig detalje omkring brunede kartofler. I 1978 udgav den anerkendte franske digter og madskribent Lucienne Desnoues et stort værk om kartoffelretter fra hele verden. Danmark gik ikke uset forbi i bogen om kartoffelretter, og her beskrev Lucienne Desnoues en ret som den danske kartoffelret: “Pommes de terre danoises”. Og ja du har nok fanget den nu, det var brunede kartofler, hun refererede til.

    Hvor mange brunede kartofler skal man regne med pr. person?

    Opskriften her regner med 1 kg små kartofler til 4 personer, altså omkring 250 g pr. person. Det er rigeligt, når der også er almindelige kogte kartofler på bordet, men brunede kartofler har det med at forsvinde fra panden, før de når bordet. Er der meget andet tilbehør, kan du godt gå lidt ned. Til det 1 kg kartofler går der 100 g sukker og 40 g smør, så laver du flere, så gang karamellen med. Gå efter små, ens kartofler, så de brunes jævnt og bliver færdige på samme tid.

    Kan man bruge brun farin eller rørsukker til brunede kartofler?

    Ja, både brun farin og rørsukker kan bruges i stedet for hvidt sukker, og du kan skifte dem 1:1. Brun farin indeholder melasse og giver en mørkere karamel med lidt dybere, maltet smag, mens rørsukker ligger tættere på det hvide sukkers smag og farve. Pas på med varmen, for begge dele brænder på lige så let som hvidt sukker. Brun farin er mørk i forvejen, så det kan være svært at se, hvornår den er ved at gå for langt, og her er næsen en bedre dommer end øjnene. Bare brug den type sukker, du har i skabet.

    Kan man lave brunede kartofler med fløde?

    Ja, du kan lave dem med fløde ved at hælde lidt piskefløde i panden, når kartoflerne er brunet, og lade det simre i et par minutter. Karamellen løser sig op og bliver til en blød, tyk sovs, der omslutter kartoflerne i stedet for at sidde som en hård skal. Til en almindelig pande er omkring 1 dl som regel nok, men det afhænger af, hvor mange kartofler du har. Hæld fløden i langsomt og tag gerne panden af varmen først, for varm karamel kan sprutte. Det er en blødere udgave end den klassiske, så lav den gerne ved siden af, hvis gæsterne er delt.

    Kan man lave brunede kartofler dagen før og varme dem op?

    Ja, kogningen og pilningen kan du sagtens klare dagen før, og det står også i opskriftskortet. Kog kartoflerne møre, men ikke ud, lad dem køle af, pil dem, og stil dem tildækket i køleskabet. Selve brunningen venter du med til lige før serveringen, for karamellen bliver sej og klistret, hvis kartoflerne står for længe. Kolde kartofler køler karamellen ned, så regn med, at de kan tage lidt længere end de 10-15 minutter i kortet. Har du rester af brunede kartofler, kan de varmes på panden ved jævn varme med en lille klat smør. Så er der én ting mindre at stå med, når flæskestegen skal ud og hvile.

    Sidst opdateret: 16. oktober 2026
    Picture of Beate Grandahl

    Beate Grandahl

    Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

    2 reaktioner

    1. Jeg laver altid brunede kartofler i en gryde, det er meget nemmere. Kartoflerne kan rigtig trille rundt!

      1. Hej Mette,
        Sikke en god idé! Det må vi altså prøve nu hvor det snart er jul og man skal lave mange flere brunede kartofler til hele familien.

        Venlig hilsen,
        Pernille fra HurtigMums

    5 from 5 votes (5 ratings without comment)

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Opskrift Vurdering




    Se også disse opskrifter