Bagels

Bagels

Bagels – opskrift

5 fra 3 stemmer
Samlet tid: 3 timer
Antal: 8 personer
Forfatter: Beate Grandahl
En bagel mætter godt, samtidig med at den indeholder meget mindre fedt og færre kalorier, end f.eks. croissanter, som jo også kan fyldes med alt muligt lækkert.

Ingredienser

  • 3 dl lunt vand
  • 25 g gær
  • 2 tsk. rørsukker
  • 1 tsk. salt
  • 400 g mel + lidt til bordet
  • 2 spsk. olivenolie + lidt til skålen pladen og til formning
  • 1 æg
  • Lidt havregryn blå birkes, græskarkerner, sesamfrø eller hvad du nu kan lide oven på dine bagels

Sådan gør du

  • Hæld vandet i en skål. Det skal være håndlunt.
  • Smuldr gæren i, og rør, til den er opløst.
  • Kom sukkeret i, og rør, til det er opløst.
  • Tilsæt olie, salt og mel, og ælt det sammen til en smidig dej. Det kan også gøres i røremaskinen. Dejen skal være fugtig og elastisk. Tilsæt evt. mere mel, hvis dejen er for våd.
  • Pensl en skål med lidt olie, læg dejen i, og lad den hæve tildækket i 1½ time ved stuetemperatur. Brug en god stor skål. Dejen hæver til over dobbelt størrelse.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir, og pensl det med lidt olie.
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og slå den let og hurtigt sammen.
  • Del den i otte lige store stykker, og form hvert stykke til en bolle.
  • Kom lidt olivenolie på fingrene, og pres tommelfingeren igennem midten af hver bolle, så der bliver et hul. Udvid hullet – f.eks. ved at svinge bollen rundt på tommelfingeren. Hullet skal være større, end du umiddelbart tror, for når bagelen hæver, bliver det mindre.
  • Sæt bagelene på bagepladen, dæk dem med et viskestykke, og lad dem hæve ½ time.
  • Tænd ovnen på 200° C, varmluft.
  • Kog 3 liter vand op, så det lige netop koger – det må ikke bulderkoge.

Min bagels opskrift – et par bemærkninger

En bagel er en bolle med et hul i midten. Hvor navnet og bagelen stammer fra er uvist, så der er flere teorier. Ordet er muligvis af tysk oprindelse, men om det kommer af beugal (stigbøjle), biegel (ring) eller bugel (armbånd), det er der ikke nogen, der ved.

Uanset hvor bagelen stammer fra, eller hvad ordet betyder, så er bagelen kommet for at blive. Det er nok de færreste, der ikke ved, hvad en bagel er, og også har smagt en bagel på et eller andet tidspunkt.

Skær bagelen over på tværs, smør den med smør, peanutbutter eller smøreost, og fyld den med salat, tomater, stegt kylling eller fisk og bacon. Eller kom fladt pålæg – rullepølse, leverpostej eller saltkød – mellem de to halvdelen, og tag den med på farten. Supernemt og et lækkert måltid, du kan glæde dig til.

Du kan servere dine bagels med bl.a. tunsalat eller lige hvad du har lyst til.

Sidst opdateret: 8. november 2023
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
5 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.