Chili con carne – En klassisk stærk ret, der både kan være mild, stærk og meget stærk! Mad skal jo ikke bare være stærk for at være stærk, men mad må gerne smage stærkt. Chili con carne er en ret, der kan blive meget stærk – du bestemmer selv. Men vigtigere er det at den er fyldt med rigtig meget smag – og det vel og mærke en dejlig smag.

Chili con carne kan være en simreret, men den behøver ikke være specielt tidskrævende, da den kan laves af hakket oksekød som er hurtigt stegt. Ud over kød er der som regel også tomater, løg og bønner i – nå ja og selvfølgelig chili. Chili con carne er spansk og betyder faktisk bare chili med kød.

Først den helt hurtige:

Nem chili con carne (ultra fastlane)

Der skal som hovedregel bare kød, bønner og chili (frisk, krydderi eller som paste) i, og så har man en chili con carne! Dvs. du kan lave den ved at svitse noget chili og hakket oksekød (til det har skiftet farve) og smide en dåse kidneybønner (baked beans er også ok) i og lade det varme igennem. Det er studenterudgaven. Men det kan naturligvis gøres bedre. Se en lidt mere elegant og smagfuld opskrift nedenfor.

chili con carne

Verdens bedste chili con carne med chokolade

Herunder får du en nem opskrift på verdens bedste chili con carne. For at give den god fylde og et ekstra pift kommer vi også chokolade i retten. Det giver ligesom noget ekstra, og det er den hemmelige ingrediens, der gør det til verdens bedste chili con carne!

Ingredienser til 4 personer

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. smør/margarine
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 rød chilipeber
  • 1 ds. flåede tomater
  • 2½ spsk. tomatpuré eller -pasta
  • 2 tsk. sambal oelek (chilipasta)
  • 2 tsk. spidskommen
  • ½ tsk. cayennepeber
  • 1 ds. kidneybønner – skal det være rigtig hot kan du vælge dem i chili … hvis du tør! Du kan også bruge tørrede kidneybønner, men husk at stille dem i blød i 10-12 timer inden
  • 75 g majskerner
  • 40 g mørk chokolade – gerne med høj kakaoprocent
  • 4 spsk. græsk yoghurt – eller andet tyktflydende surmælksprodukt
  • Tabascosauce
  • Tortillachips
  • Lime
  • Salt og peber

Sådan laver du chili con carne

  1. Pil løg og hvidløg, og hak dem fint.
  2. Varm olie og smør i en wok eller dyb pande, og svits løg og hvidløg et par minutter uden de tager farve.
  3. Tilsæt hakket oksekød, og svits til det har taget farve.
  4. Hak chilipeberen, tilsæt den, og svits et kort øjeblik.
  5. Tilsæt tomater, tomatpuré, sambal oelek, spidskommen og cayennepeber, og lad det hele simre en halv times tid. Du kan sagtens lade det simre i længere tid så smagen rigtig trænger ind i kødet. Det er kun et plus.
  6. Hæld væden fra kidneybønnerne, skyl dem og lad dem derefter dryppe godt af.
  7. Tilsæt kidneybønner og majskerner, og lad derefter retten koge op.
  8. Smag retten til med salt og peber og eventuelt tabascosauce.
  9. Tilsæt chokoladen, og lad chili con carnen koge til chokoladen er smeltet.
  10. Servér retten med en skefuld græsk yoghurt, tortillachips og limebåde. Du kan eventuelt servere med mere tabascosauce til dem, der ikke kan få det stærkt nok. Den slags er der altid!

Forslag: Du kan eventuelt servere retten med normale ris eller, hvis du vil køre en low carb version kan du bruge blomkålsris.

Ekstra tip: Det er en god ide at lave en stor portion! Krydderier mm. folder sig rigtig ud på dag to, og derfor er chili con carne den perfekte todages-ret til familien.

Lev stærkt og spis din chili con carne! Velbekomme!

Chili con carne videoopskrift

Nedenfor er der en engelsk videoinstruktion til Chili con carne. Opskriften matcher ikke vores 100 %, men den er ganske fornuftig.

Andre gryderetter fra HurtigMums

Se også andre gryderetter som mørbradgryde elle osso buco her på Hurtigmums.  Du kan også finde en opskrift på retten uden kød. Den ret har det spanske navn: Chili sin carne. På dansk betyder det bare Chili uden kød.

Hvis denne opskrift ikke lige fangede dig, så prøv at tage et kig på denne opskrift hos MadICentrum.dk.

Anmeldelse
recipe image
Navn på opskrift
Chili con carne
Udgivet den
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tidsforbrug
Gennemsnitlig karakter
4.51star1star1star1star1star Based on 21 Review(s)
Print Friendly, PDF & Email