Burrito-opskrift
Ingredienser
- 1 dåse cannellinibønner – ca. 400 g 240 g drænet vægt
- ¾ agurk – ca. 200 g
- 2 løg af moderat størrelse
- 250 g tomater
- ½-1 rød chilipeber afhængig af størrelse og smag
- 1½ spsk. limesaft svarer ca. til ½ lime
- 4 store tortillaer ca. 25-28 cm i diameter. se evt. opskriften længere nede på siden
- 2 modne avocadoer
- 340 g halvfast ost kan du få fat i en queso fresco som er en mexicansk ost, vil det selvfølge være mest autentisk, men ellers er port salut (fransk ost) bestemt ikke at foragte
- 1 hoved hjertesalat
- 1 lille bdt. frisk koriander
- 2 dl salsa medium styrke
- Salt
Sådan gør du
- Hæld bønnerne i en sigte, og lad dem dryppe af.
- Skyl agurken, og skær den i stave.
- Pil løgene, og skær dem i mindre både.
- Skyl tomaterne, og skær dem i tern – husk at fjerne ”blomsten” – og drys dem med lidt groft salt.
- Skyl chilipeberen, skær den over på langs, og fjern kerner, stok og skillevægge.
- Hak chilipeberen fint.
- Blend bønnerne med chilipeber og limesaft, og smag til med salt.
- Tænd ovnen på 150° C, varmluft eller efter anvisningen på pakken med tortillaer.
- Varm grillpanden godt op, og grill agurkestave og løgbåde i ca. 5 minutter – vend af og til.
- Drys med lidt salt.
- Rul tortillaerne, pak dem i stanniol, og læg dem i ovnen i ca. 8-10 minutter – eller følg anvisningen på emballagen.
- Skær imens avocadoerne over på langs, fjern stenene, og skær frugtkødet i stave.
- Skyl salat og koriander, skær salaten i strimler, og fjern de grove stilke fra korianderen.
- Skær osten i stave.
- Smør bønnemosen og derefter halvdelen af salsaen på de varme pandekager.
- Fyld grillede grøntsager, tomater, avocado, ost, salat og koriander på pandekagen ca. 10 cm fra bunden og ca. 5 cm fra hver side.
- Fold først den tomme bund op og dernæst de tomme sider sammen om fyldet, og tryk let sammen.
- Servér med resten af salsaen.
Nutrition
Min burrito opskrift og noter om det lille æsel
Burrito er spansk og betyder ’lille æsel’. Det er en tortilla – altså en pandekage – med fyld. Skal det være rigtig hurtigmums – altså både hurtigt og mums – så køber du færdige tortillaer og laver kun fyldet. Skal det være mums-mums, laver du også selv pandekagerne. Du får opskriften på begge dele herunder.
I Mexico er en burrito sædvanligvis kun fyldt med bønner, ris eller kød. Mens man er mere varieret i USA, hvor der kan være både salat, guacamole, ost og cremefraiche i pandekagen. Den amerikanske udgave er også større end den mexicanske – der skal jo være plads til fyldet.
Hvis fyldet i stedet rulles ind i en lidt mindre majspandekage og dækkes med chilisauce og gratineres, får du en enchilada – og ja, det er et uheldigt navn, men det betyder altså blot ’i/med chili’.
Hjemmelavede hvedetortillaer
Ingredienser
- 75 g hvedemel
- ½ tsk. bagepulver
- ½ tsk. salt
- 25 g smør
- 3 dl varmt vand
Sådan gør du
- Bland mel, bagepulver og salt sammen.
- Skær smørret i tern, og tilsæt det.
- Tilsæt det varme vand lidt ad gangen, til du har en klæbrig dej, og ælt den grundigt sammen.
- Lad dejen hvile på et meldrysset bord under et viskestykke i ca. 20 minutter.
- Del dejen i 4 stykker, der formes til boller og derefter rulles ud til tortillaer.
- Lad dem hvile i yderligere 10 minutter.
- Steg dem på en stor, tør stegepande i ca. ½ minut på hver side.
- Servér med det samme, eller følg anvisningen i punkt 8 og 11 herover.
Nutrition
Galleri med burrito