Smørrebrød

Sidst opdateret: 22. marts 2024

Smørrebrød – Danmarks nationalret. Nej, jeg ved godt, at det er stegt flæsk med persillesovs, men smørrebrød kom faktisk på andenpladsen. Det manglede bare sådan godt og vel 10-11 tusinde stemmer i at slå stegt flæsk. Men smørrebrød er altså også meget dansk. Og du kan smøre det selv, og det kan godt betale sig.

Skal du ud at købe smørrebrød mere eller mindre højt belagt, så kommer du altså til at betale meget mere, end der er råvarer for. Det tager nemlig tid at smøre og pynte. Så smørrebrødsjomfruens timeløn skal lige lægges oveni. Den sparer du ved at lave det selv.

Hjemmesmurt smørrebrød

Herunder får du opskriften på fem klassiske stykker smørrebrød – her er ingen dyrlægens natmad, for den kan du finde opskriften på her. Alle madderne starter med rugbrød med smør på og et skyllet og afdryppet salatblad.

Opskrift på smørrebrød med fiskefilet

stjerneskud

Smørrebrød med fiskefilet

4.84 fra 6 stemmer
Samlet tid: 7 timer 25 minutter
Ret: Frokost
Køkken: Dansk
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl

Ingredienser

  • 1 fiskefilet for eksempel rødspætte eller skrubbe
  • 2 spsk. rasp gerne halv ”almindelig” rasp og halv pankorasp
  • Smør
  • 1 spsk. tartar sauce eller remoulade eller mayonnaise
  • 5-6 små kogte rejer
  • 2-3 skiver syltet agurk sammenhængende syltet agurk skåret på den lange led
  • 1 tomatbåd
  • Klippet grønt f.eks. karse
  • 1 citronbåd
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Vend fiskefileten i rasp blandet med salt og peber, og lad den trække 15-20 minutter.
  • Steg den på begge sider i smør (ca. 4 minutter i alt).
  • Læg fiskefileten på salatbladet.
  • Pynt med tartar sauce, rejer, agurk, tomat og grønt.
  • Servér med en citronbåd.

Er du mere til steg, kan du ogsså prøve smørrebrød med kamsteg, som du kan se hvordan man laver nedenfor.

Opskrift på smørrebrød med kamsteg

stjerneskud

Smørrebrød med kamsteg

4.20 fra 5 stemmer
Ret: Frokost
Køkken: Dansk
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl

Ingredienser

  • 3 skiver kamsteg Gerne tynde skiver af hjemmelavet kamsteg
  • 3-4 skiver syltede agurker sammenhængende syltet agurk skåret på den lange led
  • 1 tørret sveske uden sten
  • 1 skive appelsin
  • Lidt rød skovsyre kan erstattes af karse

Sådan gør du

  • Læg stegskiverne let foldet og forskudt oven på salatbladet.
  • Pynt med de resterende ingredienser.
  • Skær evt. et snit næsten ind til midten i appelsinskiven, så den kan vrides rundt og ”stå op”.

Server eventuelt med syltede rødløg.

Er du måske mere til Roastbeef med peberrod, kan du få opskriften nedenfor.

Opskrift på roastbeef med peberrod

stjerneskud

Roastbeef med peberrod

5 fra 3 stemmer
Ret: Frokost
Køkken: Dansk
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl

Ingredienser

  • 3 skiver roastbeef
  • 1-2 skiver syltet agurk skåret på den lange led
  • 6-8 ristede løgringe
  • 1 tomatbåd
  • 1 spsk. friskrevet peberrod
  • Lidt karse

Sådan gør du

  • Læg let bukkede roastbeefskiver oven på salaten, så de fylder hele brødet.
  • Pynt med agurk, løgringe, peberrod, tomat og karse.

Kartoffelmaden er ogås god. Den får du opskriften på nedenfor. 

Opskriften på traditionel kartoffelmad

stjerneskud

Kartoffelmad

5 fra 4 stemmer
Samlet tid: 15 minutter
Ret: Frokost
Køkken: Dansk
Antal: 2 personer
Forfatter: Beate Grandahl

Ingredienser

Sådan gør du

  • Skrab kartoflen, hvis den er ny, ellers skrub den.
  • Pynt med agurk, løgringe, peberrod, tomat og karse.
  • Kog kartoflen i vand tilsat lidt salt, hæld vandet fra, og lad kartoflen køle af.
  • Pil den, hvis den ikke er ny. Skær kartoflen i tykke skiver på den lange led, så den fylder hele brødet i bredden.
  • Skyl radisen, og skær den i skiver på den lange led.
  • Læg den skivede kartoffel taglagt oven på salatbladet. Pynt med mayonnaise, løgringe, tomatbåd, radiseskiver og karse.
  • Slut af med salt og peber.

Smørrebrød med æg er en klassiker. Den får du opskriften på nedefor. 

Opskrift på smørrebrød med æg

stjerneskud

Smørrebrød med æg

5 fra 4 stemmer
Samlet tid: 15 minutter
Ret: Frokost
Køkken: Dansk
Antal: 2 personer
Forfatter: Beate Grandahl

Ingredienser

  • ½ hårdkogt æg skåret i skiver på den lange led
  • 2 skiver tomat
  • 1 spsk. mayonnaise
  • 1 ansjosfilet kan udelades
  • 5-6 små kogte rejer
  • ½-1 tsk. sort kaviar
  • Karse – eller purløg eller dild
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Læg skiftevis æg- og tomatskiver taglagt på salatbladet.
  • Pynt med mayonnaise, ansjos, rejer, kaviar og karse.
  • Drys med salt og peber.

Sol over Gudhjem er en bornholmsk egnsret – fra Gudhjem, selvsagt – ja, det er vel nærmest en nationalret på Bornholm. Når det kommer til smørrebrød, så er det her en af mine egne absolut favoritter. Har du været på Bornholm, men ikke smagt sol over Gudhjem, så må du af sted igen, for så har du ikke været på Bornholm, sådan rigtig. Men du kan selvfølgelig også bare lavet den selv.

Der er intet i retten, der kun kan fås på Bornholm, men ingen andre steder i landet. Det skulle da lige være bornholmske røgede sild, med mindre du køber Bornholms kippers i vand eller olie. For Bornholms er faktisk en fabrik i Nexø på Bornholm.

Men det er ikke lige den slags røgede sild, du skal bruge. Næ, du skal have fat i en hel, røget sild med hoved, skind og ben.

Opskrift på sol over Gudhjem

Sol over Gudhjem

Sol over Gudhjem – opskrift

5 fra 3 stemmer
Samlet tid: 15 minutter
Ret: Smørrebrød
Køkken: Dansk
Antal: 4 personer
Kalorier: 358kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Da hovedingrediensen i sol over Gudhjem er røget sild, bør du vælge en røget sild af god kvalitet. Retten bliver ikke bedre, end silden er. Men herunder får du hele ingredienslisten og opskriften.

Ingredienser

  • 3 røgede sild
  • 8-10 radiser
  • 1 bdt. purløg
  • 4 skiver groft rugbrød
  • Lidt smør
  • 4 rå æggeblommer – danske salmonellafrie
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Fjern hoved, skind og ben fra silden.
  • Skyl radiserne, og skær dem i skiver.
  • Skyl purløget, og klip det i små stykker.
  • Rist evt. rugbrødet på brødristeren (det smager supergodt), og smør det med smør.
  • Fordel sildefileterne på brødet, og pynt med radiseskiver, og klippet purløg.
  • Læg til sidst forsigtig en æggeblomme på hver stykke, og giv et drys salt og peber.

Noter

Tip I: Sol over Gudhjem fås også nogle gange med skiver af rå rødløg.
Tip II: Er der nogle, der ikke kan lide rå æggeblommer – som det er tilfældet hjemme hos mig – så kan du servere maden med et pocheret æg. Meeen så er det altså ikke helt rigtig sol over Gudhjem.
Tip III: Er du i tvivl, om dine gæster kan lide rå æggeblomme, så servér æggeblommen i en lille skål ved siden af. Så kan de selv bestemme, om den skal hældes ud over eller ej.

Nutrition

Kalorier: 358kcal | Kulhydrat: 1g | Protein: 37g | Fedt: 22g | Mættet fedt: 6g | Kolesterol: 308mg | Natrium: 187mg | Kalium: 651mg | Fiber: 1g | Sukker: 1g | Vitamin C: 2mg | Calcium: 130mg | Jern: 3mg

Sådan fjerner du nemmest skind og ben fra den røgede sild

Det værste ved sild er, at der er et hav af små ben, som er megasvære at få fjernet. Faktisk er det umuligt at få alle med. Men den nemmeste måde er at åbne silden fra bugen, løsne benet og forsigtigt fjerne det, så der kommer så mange små ben med som muligt. Derefter kan du forsigtigt tage sildefileterne fra skindet og flytte dem over på brødet.

Jeg må med skam erkende, at jeg har det svært med fiskeben. Og ja, ja, jeg har hørt den før: ”Dem skal du da heller ikke spise!” Nej, det skal jeg ikke, og netop derfor er de ubehagelige at få i munden. Og det er saftsuseme svært at undgå med sol over Gudhjem … eller med sild i det hele taget.

Smørrebrød med hjemmelavet rullepølse

Hjemmelavet rullepølse. At lave hjemmelavet rullepølse er et hyggeprojekt, som tager et par dage. Ikke at du skal stå i køkkenet så længe, men slaget skal trække i to døgn, pølsen skal koge i 2-2½ time, og derefter skal den ligge i pres mindst natten over. For at lave hjemmelavet rullepølse skal du have fat i et slag. Det sidder på den bagerste del af grisens bryst. Det bruges ikke til andet end at lave rullepølse eller rullesteg af.

Du kan købe det hos slagteren eller i velassorterede supermarkeders slagterafdeling. Evt. skal det bestilles hjem et par dage før.

Opskrift på gammeldag hjemmelavet rullepølse

hjemmelavet rullepølse

Gammeldags hjemmelavet rullepølse – opskrift

5 fra 3 stemmer
Samlet tid: 3 timer
Antal: 1 stor
Forfatter: Beate Grandahl
Du kan lave rullepølse med eller uden husblas. Jeg laver den med, fordi det får rullepølsen til at hænge bedre sammen. Smagsmæssigt giver det ikke noget. Der er også nogle, der kommer lidt nitritsalt i saltlagen, det giver en fin, lyserød farve til rullepølsen, men det betyder heller ikke noget smagsmæssigt.

Ingredienser

Ingredienser til saltlage

  • 2 l vand
  • 300 g groft salt
  • 200 g sukker
  • 2 laurbærblade
  • 10 hele peberkorn
  • 1 dusk persille

Det skal du bruge til fyldet

  • ½ tsk. stødt allehånde
  • 1-2 tsk. groft kværnet peber
  • 1 dl hakket løg ca. 60 g
  • 1 stor dusk persille 4-5 dl hakket
  • 6 blade husblas

Derudover

  • 1 slag ca. 1½ kg

Sådan gør du

  • Skær slaget til, så det bliver pænt rektangulært. Bank det, hvis der er steder, det er tykkere end andre, så det bliver pænt ensartet.
  • Kog alle ingredienserne til saltlagen sammen, og lad det køle af.
  • Læg slaget i den afkølede lage, og læg en tallerken eller lignende ovenpå, så slaget holdes nede i lagen.
  • Dæk skålen til, stil den i køleskabet, og lad slaget trække i to døgn.
  • Tag slaget op af lagen, og dup det tørt.
  • Drys med allehånde og peber, og fordel hakkede løg og hakket persille over.
  • Læg fire blade husblas side om side på slaget den ene vej, og del de to sidste blade husblas, og læg dem for enden af de andre blade husblas, så hele slaget er dækket.
  • Rul pølsen stramt sammen, og snør den med en kødsnor. Bind stramt om den ene ende, bind derefter om den lange led, og bind så rundt om pølsen med 2½ cm mellemrum. Hæft i den modsatte ende. Sørg for, at dér hvor rullepølsen er samlet vender ud til en af siderne – ikke opad eller nedad.
  • Bring så meget vand i kog i en gryde, at det vil dække rullepølsen.
  • Læg rullepølsen i det kogende vand, skru ned, og lad det simre i ca. 2-2½ time, til rullepølsen er gennemkogt.
  • Tag rullepølsen op af vandet, og lad den køle af, til den er lunken og til at røre ved.
  • Læg rullepølsen i pres – igen med sammenføjningen ud til en af siderne – natten over. Det er nemmest i en rullepølsepresse, men en rugbrødsform med noget tungt oven på kan også anvendes.

Skær rullepølsen i skiver, og servér den på en skive hjemmebagt rugbrød og med en stribe hjemmelavet mayonnaise på. Rullepølsen kan fryses.

Find flere smørrebrød på HurtigMums.dk

Hvis du kunne lide denne opskrift på forskellige varianter af hjemmelavet smørrebrød kan du også prøve vores opskrifter på dyrelægens natmad eller måske æggesalat, som også smager rigtig godt på et stykke smørrrebrød.

Faktisk er det næsten kun fantasien, der sætter grænsen for hvordan du laver din egne. Nedenfor på billedet er der lidt ekstra inspiration:

hjemmelavet smørrebrød

En reaktion

4.84 from 6 votes (5 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Temaartikler fra HurtigMums

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.