Dyrlægens natmad er noget så simpelt og hurtigt at lave som et stykke smørrebrød. Du kan selvfølgelig bare lave det som en ‘håndmad’, men det er lidt synd, for det er i forvejen så enkelt og billigt at lave, at du ikke behøver gå på kompromis. Halvdelen af fornøjelsen ved smørrebrød er udseendet!
Det er ikke mange stykker smørrebrød, der har fået sit helt eget navn, som endda har hængt ved. Der er nogle få, som ’stjerneskud’ og ’sol over Gudhjem’. Men de er ikke helt så ikoniske som Dyrlægens natmad.
Men ellers begrænser det sig til nogle få, som ’brandmandens natmad’, ’ørelægens natmad’, ’kogekonens natmad’ eller ’installatørens natmad’, som vel alle er en lidt fantasiløs efterligning af ’dyrlægens natmad’ – altså navnemæssigt – for hvorfor er det alt sammen natmad. Det kunne vel lige så godt være ’brandmandens mellemmåltid’, ’kogekonens favorit’ eller lignende.
Men de er altså heller aldrig blevet lige så populære og kendte som dyrlægens natmad. Hvem ved, ud over Ida Davidsen, hvad ’installatørens natmad’ er for en fisk? Nå, nej, det er ikke en fisk, det er en svinekotelet med æbler, bløde løg og varm skysauce.
Opskrift på dyrlægens natmad
Dyrlægens natmad – opskrift
Ingredienser
- 1 skive godt rugbrød
- Krydderfedt
- Smør
- Godt med leverpostej – sådan ca. 80-100 g
- 2-3 skiver saltkød eller gerne flere
- Kraftsky
- pynt
Sådan gør du
- Smør den ene halvdel af brødet på langs med krydderfedt og den anden halvdel med smør.
- Kom en eller to tykke skiver leverpostej eller flere tynde ovenpå.
- Fordel skiver af saltkød oven på leverpostej – buk dem evt. lidt sammen.
- Kom sky på, og pynt evt. med løgringe, karse, tomatbåde eller i den dur. På billedet har der også sneget sig et salatblad ind.
Hvorfor hedder det dyrlægens natmad?
Smørrebrødet har ændret sig gennem tiden. Det var en dyrlæge ved navn Sigurd Keilgaard, der oprindeligt fandt på sammensætningen. Han kom hver aften i Oskar Davidsens spiserestaurant efter at have tilset hestene i de kongelige stalde og Cirkus Miehe og fik serveret dette specifikke stykke smørrebrød.
Dengang bestod den af et stykke rugbrød, der på langs var smurt med først en stribe smør, så en stribe leverpostej og til sidst en stribe krydderfedt. Derpå var lagt en tyk skive kraftsky. Ud over var fordelt tynde skiver saltkød, som dækkede hele brødet.
Alt det andet – løgringe, grønt osv. – er kommet til lidt senere.
Nogle gange havde Keilgaard tilset en fødende hest om natten, og så dukkede han først op ud på morgenen. Her bestilte han så en lignende mad, men blot med spegepølse i stedet for saltkød. Denne mad blev derfor kaldt dyrlægens morgenmad, men den er aldrig blevet så kendt eller populær som natmaden.
Jeg spiser faktisk ofte selv dyrlægens morgenmad – til frokost – men har først for nyligt fundet ud af, at jeg åbenbart ikke var den eneste, der kunne lide den sammensætning, og det er åbenbart heller ikke mig, der har fundet på den – jeg har ellers altid kaldt den natlægens dyre mad.
Du kan læse den engelske variant af opskriften her hos AlmostNordic.com, hvor vi har lavet den mundrette oversættelse The Veterinerian’s Nightsnack.