Biryani er en orientalsk ret med bl.a. lækre, velduftende og -smagende samt stærke krydderier. Krydderier som vi danskere normalt ville putte i julesmåkagerne – nelliker, kardemomme og kanel – men også stærke ingredienser, som ingefær, chili og hvidløg.
Biryani kan spises med okse-, kylling-, gede- og lammekød samt rejer eller med grøntsager – kartofler, aubergine, gulerødder – hvis den skal være vegetarisk. i denne opskrift er der brugt kylling.
-->
Kylling biryani opskrift

Kylling biryani opskrift
Ingredienser
- 1 tørret kanelstang
- 2 kardemommekapsler
- 4 nelliker
- 1 løg
- 2 røde chilipebre
- 1 lille stykke frisk ingefær
- 1 fed hvidløg
- 1 tomat
- 600 g kyllingebrystkød
- 300 g ris – gerne basmati – hvis du ønsker en lavkalorie version prøv med blomkålsris i stedet.
- 1 spsk. smør
- 1 laurbærblad
- 1 dl olivenolie
- 1 dl græsk yoghurt
- 5 mynteblade
- 1 spsk. stødt koriander – hvis du er vild med den parfumerede smag af koriander kan du også bruge friske korianderblade
- 1-3 tsk. gurkemeje – afhængig af hvor gul du vil have din biryani
Sådan gør du
- Knus kanelstang, kardemommekapsler og nelliker i en morter.
- Hak løg, chilipebre, ingefær og hvidløg fint.
- Skær tomaten i tern.
- Skær kyllingen i passende stykker.
- Kog risene efter anvisningen på emballagen.
- Smelt smørret, og svits de knuste krydderier kort.
- Tilsæt laurbærblad løg og chili, og steg til løgene er gyldne.
- Tilsæt herefter ingefær, hvidløg, tomat og olie, og lad det hele stege sammen i et par minutter.
- Tilsæt til sidst kylling, yoghurt, mynte, koriander og gurkemeje.
- Lad din biryani stege indtil den bliver tykkere og kyllingen er gennemstegt.
- Når både ris og biryani er færdigt, vendes risene i biryanien.
- Drys evt. med lidt frisk koriander eller bredbladet persille ved serveringen.
Velbekomme!
-->-->-->-->
Videoopskrift på Biryani
Nedenfor har du en video (på engelsk) fra den indiske kok Vah Reh Vah, hvor han forklarer om Biryani.
[et_pb_video src="https://youtu.be/iJUdcbCoIcA" _builder_version="3.19.4" _i="1" _address="4.0.0.1"][/et_pb_video]
Andre opskrifter på HurtigMums
Læs eventuelt også hvad vi mener er Danmarks bedste opskrift på Mørbradgryde her. Opskrifter er ikke bare i den klassiske version, men indeholder også bud på mere eksotiske versioner af mørbradgryden. Du kan også finde andre indiske opksrifter her for eksempel chapati og tikka masala. Det indiske køkken er en af de mest inspirerende køkkener i verden, og her bør man kaste sig ud i nogle eksperimenter og biryani er en af de rigtig spændende steder at starte.
Andre nyere opskrifter her på siden fra det indiske køkken er:
Raita – Nemt tilbehør til stort set enhver indisk ret, og du kan også bruge raita i denne ret.
Butter Chicken – På trods af det noget engelske navn tilskriver de fleste Butter Chicken at være en indisk ret.
Chana Masala – Chana Masala er en ret med chana. Chana er et indisk ord for kikærter. Det er en lækker og mættende vegetarisk ret.
Naanbrød – Endnu en fladbrødsvariant. Om du vælger chapati eller naanbrød er en smagsag, men fladbrød er en klassisk indisk spise til de her gryderetter.
Paratha – Det her er lidt i familie med naanbrød og chapati og kan kaldes et fladbrød. Jeg vil nok nærmere kalde paratha en form for madpandekage.