Chapati

Opskrift på chapati

chapati

Chapati – Brød til at duppe op med

4.80 fra 5 stemmer
Samlet tid: 40 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
Chapati spises ved at man nærmest bruger det som en ske og ”skovler” gryderetten op med og derefter spiser – både gryderetten og ”skeen”. Så sparer man selvfølgelig også opvask.
Hjemmelavet chapati – opskrift
Chapati indeholder kun tre ingredienser – mel, vand og salt. Dog to slags mel.

Ingredienser

  • 75 g hvedemel
  • 75 g grahamsmel
  • 1 dl vand
  • 1 tsk. salt

Sådan gør du

  • Bland begge former for mel sammen, og kom saltet i.
  • Hæld vandet i lidt ad gangen, og saml dejen ved at ælte mere og mere vand i.
  • Strø mel på bordet, og ælt dejen igennem indtil den er glat og elastisk.
  • Kom den i en skål, læg et fugtigt klæder over, og lad den hvile i minimum 10 minutter.
  • Varm en stegepande op.
  • Del dejen i fem stykker, og tril hver stykke til en kugle.
  • Rul hver kugle ud til en ca. 15 cm stor pandekage.
  • Læg pandekagen på panden til den er gylden – flyt lidt rundt på den med en paletkniv eller med fingrene hvis du ikke er en kylling.
  • Vend chapatien.
  • Fold et viskestykke sammen, og pres det med hånden ned mod chapatien. Når du løfter viskestykket, ”puster” chapatien sig op. Tryk luften ud på samme måde en gang eller to mere.
  • Tag chapatien af panden, og fortsæt på samme måde med de fire sidste chapatier.

Lidt om indisk brød og chapati opskrift

Chapati stammer fra Indien. Det er et fladbrød. Det ligner et naanbrød lidt. Det kan godt ”puste” sig op, men det falder nemt sammen igen. Det indeholder da heller ikke gær som naanbrød gør.

Brødet kan da også tilberedes på en stegepande – ligesom naanbrød kan. Chapati bliver i Inden serveret til gryderetter, som indisk dhal – en slags vælling af sædvanligvis linser som smages til med diverse krydderier, som f.eks. spidskommen, løg, hvidløg, korianderfrø osv.

Personligt bruger jeg altid chapati til Chili con Carne og til Biryani, og det syntes jeg holder rigtig godt, selvom retten jo mere er rettet mod indiske retter. Du kan også bare bruge chapati sammen med dip – det smager godt!

Sidst opdateret: 24. marts 2024
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
4.80 from 5 votes (5 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter