Langtidsstegt kylling

langtidsstegt kyllingLangtidsstegt kylling. Hvorfor dog langtidsstege en kylling? Fordi det smager godt. Ligesom med alt andet kød, bliver kyllingekødet bare så lækkert og saftigt, når det bliver stegt længe ved lav temperatur. Selvfølgelig skal kyllingen ikke stege i hverken 10 eller 12 timer, så kan den godt gå hen og blive tør, men sådan en 4 timers tid er meget passende.

I opskriften herunder har jeg ikke alene fyldt lækre sager ind i kyllingen som giver smag og saft til kødet, jeg har også fyldt lækre sager ind mellem brystkødet og skindet. Det giver en god smag til ellers meget neutrale brystkød.

langtidsstegt kylling

Langtidsstegt kylling i ovn – 4 timer

4.82 fra 11 stemmer
Samlet tid: 4 timer 30 minutter
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Antal: 4 personer
Kalorier: 350kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Skruer du endnu længere ned for ovnvarmen, kan du give kyllingen 6 timer, men jeg synes ikke, det gør den store forskel på smagen og saftigheden, og jeg ser ingen grund til at bruge mere tid end nødvendigt, bare fordi det kan lade sig gøre.

Ingredienser

  • 1 hel kylling på ca. 1300 g
  • 1 økologisk citron
  • 1 stort hvidløg
  • 1 frisk grøn chilipeber – f.eks. jalapeno
  • Et par friske salvieblade
  • 1 lille håndfuld timian
  • spsk. fint salt
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 120° C – over- og undervarme.
  • Skær eller klip gumpen af kyllingen.
  • Skyl den indvendigt, og fjern eventuelle rester af indmad.
  • Riv halvdelen af citronens skal, og skær herefter citronen i tern.
  • Halver også hvidløget, så alle feddene bliver skåret over.
  • Tag 2 halve fed fra, fjern skallen fra de to halve fed, og hak feddelene fint. Resten af hvidløget behøver du ikke fjerne skallen fra.
  • Skyl chili, salvie og timian.
  • Fjern stilk, kerner og frøstok fra chilien, og hak både den og krydderurterne.
  • Bland hakket hvidløg, revet citronskal, lidt af den hakkede chili og ca. ½-1 spsk. af krydderurterne i en lille skål.
  • Løsn forsigtigt skindet ved kyllingens hals, uden at lave hul i det. Det skal løsnes så langt ned på kyllingens bryst, som du kan. Jeg synes det er nemmest med en ske, hvor bagsiden af skeen vender op mod skindet.
  • Kom forsigtigt indholdet fra den lille skål ind under skindet.
  • Bland citrontern, resten af hvidløget, krydderurterne, chilien, fint salt og peber, og kom det ind i kyllingen.
  • Luk evt. med en kødnål, bind kyllingens ben sammen med madsnor, og bræk vingerne om bag nakken af kyllingen.
  • Kom olivenolie i en bradepande eller et fad, der er stort nok til at rumme kyllingen.
  • Læg kyllingen i bradepanden/fadet, drys med lidt groft salt og friskkværnet peber, og sæt det i ovnen i 3½ time.
  • Skru ovntemperaturen op til 225° C, og giv kyllingen 20 minutter mere.
  • Tag kyllingen ud af ovnen, og lad den trække i 10 minutter, før du parterer den.

Nutrition

Kalorier: 350kcal | Kulhydrat: 3g | Protein: 29g | Fedt: 24g | Mættet fedt: 7g | Kolesterol: 117mg | Natrium: 255mg | Kalium: 332mg | Fiber: 1g | Sukker: 1g | Vitamin C: 17mg | Calcium: 28mg | Jern: 2mg

Servering

Servér kyllingen med det tilbehør, du plejer at servere til kylling – kartofler, brun sovs og agurkesalat eller hvad med en pastasalat med bacon?

Sidst opdateret: 8. november 2022
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

En reaktion

4.82 from 11 votes (10 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter