Grillet burger

Når der står grillet burger på menuen, så skal det selvfølgelig være det. Ikke kun en grillet hakkebøf i en burgerboller varmet i ovnen. Næ nej, der skal være grillstriber på både bolle og bøf – altså en rigtig grillet burger!

Tomaterne må også gerne være grillede, hvis de ikke skal være rå. Grill halve tomater, og skær dem i tykke skiver med en skarp kniv. De ristede løg er selvfølgelig også hjemmelavede – de kan ikke laves på grillen, medmindre du følger opskriften i ovn og kommer dem i en foliebakke eller lignende. Men det tager tid. Laaaang tid i forhold til burgerne – og tomaterne, hvis de også skal grilles.

grillet burger

Hjemmelavet grillet burger – opskrift

Om du er til agurkesalat eller syltede agurker, til ketchup eller sennep, til hovedsalat eller iceberg, til ost eller … ikke, kan du bruge opskriften herunder. For du kan selv bestemme, hvilket fyld der skal i.

Det skal du bruge til 4 burgere

Fremgangsmåde

  1. Form det hakkede kød til fire lige store bøffer.
  2. Tryk dem så flade, du kan, så de får så stor en diameter som muligt, men uden at de vil gå i stykker, når de bliver grillet. Bøfferne trækker sig sammen og bliver mindre i diameteren og tykkere.
  3. Pensl med olie, krydr med salt og peber, og steg dem på direkte varme et minuts tid eller to, til de er blevet brune.
  4. Flyt dem over på indirekte varme, og grill dem ca. 5-6 minutter på hver side, til de er gennemstegte.
  5. Flæk bollerne, og grill dem på indirekte varme – et minuts tid på indersiden af bollen og to minutters tid på bollens yderside.
  6. Har du stegt bacon, ristet løg, skåret salat og tomater samt syltet agurker – eller hvilke forberedelser der måtte være med tilbehøret, så er det tid til at bygge burgere.

Tip I: Kan du godt lide ost i din burger, og vil du gerne have, den når at smelte lidt, så læg en skive ost eller to oven på bøffen et par minutter før, den er stegt færdig på den sidste side.

Tip II: Bliver burgeren for høj og ”skrider”, så hold sammen på den med et bambusspyd.

Luksusburgeren

Hvis din grillet burger skal være en rigtig luksusburger, så kan du i doble op til 1 kg hakket oksekød og lave dobbelt så høje bøffer. Eller du kan blande de 500 g hakket kød med

  • 1 hakket rødløg
  • 2 fed finthakkede hvidløg
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 1 spsk. ketchup
  • 1 tsk. worcestershiresauce
  • 1 par dråber tabascosauce
  • Salt og peber

og forme farsen til bøffer præcist som i opskriften herover. Når der er rigtig meget smag i bøffen, kan du spare på nogle af de andre ingredienser i burgeren.

Forberedelsestid: 10 minutter

Tilberedningstid: 15 minutter

Se også vores anden opskrift på burger her, eller find inspiration her til andre grillretter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også disse opskrifter

Cookie indstillinger
Annonce