Pizza på grill

Når du laver pizza på grill, får du en dejlig sprød bund, men den kan også blive sort, hvis ikke du passer på. Men faktisk bliver pizzabunden bedre på grillen end i ovnen, fordi grillen kan blive varmere. Der er 350° C varme eller mere i en pizzaovn – så varm bliver din egen ovn næppe.

Men grillen kan du godt få sparket op på de varmegrader – selv kuglegrillen kan blive over de 300° C, hvis du bruger trækul og åbner helt for spjældet.

Den bedste måde at lave pizza på grill, er, hvis du har en bage-/pizzasten med bageplade. Har du ikke en bageplade til din sten, så er det en god idé med en bage-/pizzaspade. Da det ellers er svært at få lagt pizzaen på den varme sten. Du kan i yderste nødsituation bruge et stykke bagepapir til at få pizzaen over på stenen med, men her risikerer du, at papiret brænder, og så bliver pizzaen sort i bunden.

-->

pizza på grill

Pizza på grill opskrift

Samlet tid: 35 minutter
Forfatter: Beate Grandahl
Du bestemmer selvfølgeliglig selv, om du vil bage pizzabunden eller købe den, ligesom du også selv bestemmer fyldet på pizzaen. Men her får du mit børnevenlige forslag.

Ingredienser

  • 1 tyk og luftig pizzadej – også kaldet American Style – den kan købes eller du kan lave den selv efter opskriften længere nede på siden
  • 225 g tomatsauce
  • 150 g revet mozzarella
  • 100 g skinkestrimler
  • 100 g champignoner
  • 150 g cocktailpølser
  • 50 g chorizopølse
  • 10 sorte oliven

Sådan gør du

  • Tænd op i grillen, læg pizzastenen på, og lade den varme i minimum 15 minutter.
  • Rul dejen ud, så den passer i størrelsen på din pizzasten og bageplade, og læg den på tilhørende bageplade – eller læg den på pizzaspaden, hvis du ikke har en bageplade.
  • Smør tomatsauce på bunden, og drys med 1/3 af osten.
  • Fordel skinken over.
  • Skyl champignonerne, skær dem i skiver, og fordel også dem på pizzabunden.
  • Skær cocktailpølserne over på den lange led, og fordel stykkerne på pizzaen.
  • Skær chorizopølse og oliven i skiver, og læg også dem på.
  • Drys med det sidste ost.
  • Læg bageplade med pizza over på den varme pizzasten, eller list pizzaen af pizzaspaden og ned på den varme sten.
  • Grill pizzaen i ca. 15-20 minutter, til den er gennembagt.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

-->-->-->-->

Du kan finde en del færdiglavede pizzabunde, og de er egentlig glimrende. Det er naturligvis altid noget lidt andet og bedre, når man laver sin egen hjemmelavede pizzabund, så hvis du er frisk på det, så er der en opskrift lige her som du kan følge:

Hjemmelavet pizzabund

Vælger du at lave bunden selv, kan du bruge en traditionel opskrift på pizzadej, eller du kan lave den, du får opskriften på herunder. Den er lidt mere luftig og lidt tykkere end den traditionelle.

Det skal du bruge

  • 3½ dl vand
  • 2 spsk. salt
  • 575 g Tipo 00 hvedemel
  • 5 g frisk gær
  • 2 tsk. olivenolie

Sådan gør du

  1. Lun vandet, så det er lunkent, og opløs gæren i det.
  2. Tilsæt halvdelen af melet, al gæren og al olien.
  3. Ælt dejen langsomt og grundigt sammen, og tilsæt imens resten af melet lidt ad gangen, indtil dejen er samlet uden at være for tør. Den skal kunne løftes op af skålen i ét samlet stykke.
  4. Stil dejen tildækket til hævning ved stuetemperatur i ca. 3 timer, før du ruller den ud og kommer fyld på.

Glad for grill? Se syv andre grillretter her

Sidst opdateret: 23. august 2023
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter