Butter Chicken

Butter chicken – Det indiske køkken har for længst vundet mit hjerte. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg det er en mand, der har opfundet de indiske retter for at holde kvinderne beskæftiget i køkkenet.

Der er mange krydderier i indisk mad. Og det er jo ikke bare krydderier, som de fleste danskere kender dem – stødt – næ, du det er hele krydderier.

Der skal knuses, skæres, snittes, svitses osv. Og retterne er tit sådan noget med: svits i 4 minutter, lad koge uden låg i 7 minutter, lad simre i 22 minutter!!! Hvem i himlens navn tager tid???

Men dertil skal det så siges, at indere forstår at bruge krydderierne på en god måde. For selvom indisk mad tit er stærk – ja, nogle gange brændende – så er det ikke en fornemmelse, der varer hele aftenen og natten med. Den forsvinder på magisk vis efter kort tid.

Endelig skal det da også i retfærdighedens navn nævnes, at inderne efterhånden i disse moderne tider har mange færdigblandede krydderier, som er blandet specielt til de enkelte retter. Men om det kun er os turister, der køber dem med hjem, eller om den indiske husmor også køber dem, ved jeg ikke. Jeg har dog ladet mig fortælle, at mange indiske husmødre laver deres egne krydderiblandinger i store portioner, så de ikke skal lave nye krydderier næste gang de skal lave denne eller hin ret. Men det har vi ikke brugt til denne butter chicken.

Butter Chicken

Butter chicken

4.20 fra 5 stemmer
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Ret: Hovedret
Køkken: Indisk
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
I denne butter chicken er der ikke brugt nogen færdige krydderiblandinger. Men her er brugt stødte krydderier.

Ingredienser

Marinaden til kyllingen

Butter chicken sovsen

  • 4 spsk. Ghee eller smør
  • 1 løg finthakket
  • 4 store tomater – eller en dåske hakkede tomater
  • 2 tsk. ingefær finthakket
  • 2 tsk. hvidløg finthakket
  • persille en håndfuld
  • 1 tsk garam masala
  • 1 tsk stødt karry
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1/2 tsk kanel
  • 2 spsk. tomatpuree
  • 250 ml piskefløde du kan også bruge madlavnings fløde
  • lidt frisk koriander – hvis du ønsker det ellers smager det stadig fantastisk uden!
  • Salt og peber
  • mandelsplitter
  • stødt chili – hvis du kan lide det stærkt!

Sådan gør du

  • Skær løget i mindre stykker, og knus det til en pasta i en morter.
  • Bland græsk yoghurt, citronsaft, alle krydderierne, løgpasta, ingefærpasta, knust hvidløg og lidt salt i en skål
  • Skær kyllingebrystet i store tern og kom det i skålen med marinaden.
  • Kom kyllingemarinaden i køleskabet i mindst en halv time (jo længere det får lov til at trække jo bedre smager det!)
  • Svits 2 spsk. smør med løg, tomaterne, ingefær, hvidløg, persille, krydderierne, tomatpureen og mandler.
  • Dernæst blender du hele sammen til det bliver en lækker jævn rød sovs.
  • I en pande ved siden af, adskillder du kyllingen fra marinaden (evt. lad 2-3 spsk. af marinaden være) og steger kyllingen indtil kyllingen er hvid indeni.
  • Tilsæt så den stegte kylling i butterchicken sovsen og fløde i og rør det godt rundt.
  • Lad det simre lidt under låg.
  • Kom flere mandelsplitter i, hvis du elsker noget med knas i.
  • Pynt din butter chicken med hakket koriander og servér med naanbrød, chapati og/eller basmati ris og eventuelt en klat smør. Velbekomme!

Noter

* Garam masala er en indisk krydderiblanding som kan købes i de fleste grønthandlere eller indiske/pakistanske forhandlere.
** Ghee er en type klaret smør som bliver brugt meget i indiske/pakistanske retter eller mellemøstlige kager. Smagen af smør er stærkere. Du kan købe Ghee i de fleste grønthandlere eller indiske/pakistanske forhandlere, men hvis du har svært ved at finde ghee, så kan du sagtens bruge smør.

Hvis du er den store kyllingefan, så kan du finde mange flere kyllingeopskrifter her.

Sidst opdateret: 25. august 2023
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
4.20 from 5 votes (5 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.