Helstegt oksemørbrad

Helstegt oksemørbrad

Helstegt oksemørbrad i ovnen

4.67 fra 3 stemmer
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
At tilberede oksemørbraden i ovnen er nemt og hurtigt. Så det er her, vi starter. Hvis ikke du har en slagter, du kan få til at afpudse mørbraden, må du selv slibe kniven og komme i gang. Det er ikke svært. Du skal bare fjerne hinder, sener og synligt fedt.

Ingredienser

  • En klat smør til bruning – ca. 25 g
  • 800 g afpudset oksemørbrad
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200° C varmluft.
  • Brun smørret på en varm stegepande, og lad det bruse af.
  • Brun mørbraden på alle sider, så den får en god stegeskorpe.
  • Tag mørbraden op, og læg den over i et ovnfast fad, hæld det brunede smør over, og krydr med salt og peber.
  • Sæt fadet i ovnen i ca. 20 minutter, eller til mørbraden har fået en centrumstemperatur på ca. 57° C.
  • Lad mørbraden hvile uden tildækning i 20 minutter, før du skærer den i skiver.

Min opskrift på helstegt oksemørbrad i ovn

Saftigt, mørt og velsmagende er rammende betegnelser for en helstegt oksemørbrad, hvis den vel at mærke er stegt til perfektion. En oksemørbrad skal ikke være rød og ikke være gennemstegt, den skal være medium til rosa – det er i hvert fald min mening. Har du en anden, skal du nok stege mørbraden lidt kortere eller lidt længere tid, end opskrifterne herunder angiver.

Du kan lave helstegt mørbrad i ovnen, på grillen, i en gryde eller dyb pande på komfuret eller i slow cookeren for den sags skyld. Smagen er næsten den samme – afhængig af de øvrige ingredienser, selvfølgelig – valget er dit.

På samme måde kan du lave mørbraden i slow cookeren, ved at brune den først, lægge den over i slow cookeren ved lav temperatur i 2-4 timer, til centrumstemperaturen er nået.

Helstegt oksemørbrad på grill

Når sommeren er over os, solen skinner ned en skyfrihimmel, og fuglene kvidrer, er der ikke noget bedre end at krybe lidt ind i skyggen. Trække grillen ud, tænde op og vente på den bliver klar, mens du drikker en kølig pilsner – se den fordel har gasgrillsentusiaster ikke, deres grill er varm med det samme – og lave maden udendørs. Og selvfølgelig kan du lave oksemørbrad på grillen – også gasgrillen.

Ingredienser

  • 1 spsk. smagsneutral olie
  • 1 lille håndfuld blandede krydderurter, f.eks. rosmarin, persille, salvie, timian (kan udelades)
  • 800 g afpudset oksemørbrad
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Bland olie og krydderurter, og pensl mørbraden med det.
  2. Krydr med salt og peber.
  3. Grill mørbraden ved direkte varme på alle sider, så den får de karakteristiske mørke striber.
  4. Læg den over på indirekte varme, og lad den få ca. 25 minutter, til den har en kernetemperatur på ca. 57° C.

I gryden eller panden – helstegt oksemørbrad opskrift

Vælger du at tilberede din oksemørbrad i gryde, bruner du den først af i smør. Derefter skruer du ned for varmen, hælder en anelse væde ved – vand eller bouillon – og lader den stege færdig. Det tager ca. 20-25 minutter – vend gerne undervejs.

Sidst opdateret: 14. november 2023
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
4.67 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.