Carnitas hører til i det mexicanske køkken og betyder egentlig bare ’småt kød’. Det fremstilles ved at lade svinekød simre ved svag varme i tre til fire timer, indtil kødet er meget mørt, men stadig saftigt. Så mørt, at det kan findeles uden problemer.
I bund og grund er det det, vi herhjemme på godt dansk kalder pulled pork. Efterfølgende fyldes det i tortillaer, tacos, burritoer eller lignende.
Få evt. endnu mere lækker inspiration fra vores venner fra Gastrofun

Carnitas – opskrift
Ingen anmeldelser
Forb. tid: 25 minutter minutter
Tilb. tid: 2 timer timer
Samlet tid: 2 timer timer 25 minutter minutter
Ret: aftensmad, Frokost
Køkken: Mexikansk
(skærm slukker ikke)
Antal: 4 personer
Kalorier: 318kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Du behøver dog ikke bruge helt så mange timer på det, hvis du skærer kødet i nogle fornuftige stykker.
Ingredienser
- 1 kg nakkekam uden svær
- 2-3 spsk. olivenolie
- 3 fed hvidløg
- 2 chilipebre
- 2 spsk. korianderfrø
- 1 stang kanel
- 1½ tsk. stødt paprika
- 2 håndfulde frisk oregano
- 2 appelsiner
- Majstortillaer eller lignende
- Salt og peber
Sådan gør du
- Skær kødet ud i nogle store tern, og brun det i olien – brun små ad flere omgange, så kødet ikke ligger og koger i sin egen saft.
- Kom det brunede kød i en gryde med låg, der kan gå i ovnen.
- Tænd ovnen på 180° C.
- Pil hvidløgsfeddene, og hak dem.
- Hak chilipebrene.
- Kom hvidløg og chili ned til kødet.
- Knus korianderfrøene i en morter, og knæk eller skær kanelstangen i 2-3 stykker.
- Kom koriander, kanel og paprika ned til kødet.
- Træk korianderbladene af stilken, og kom halvdelen ned til kødet.
- Pres appelsinerne, og hæld saften ned til kødet.
- Krydr med salt og peber.
- Rør rundt, læg låg på, og sæt gryden i ovnen i ca. 2 timer.
- Findel kødet ved at trække det fra hinanden med to gafler.
- Spis det i tortillaerne gerne med en klat cremefraiche eller lignende syrnet produkt og den sidste halvdel af korianderbladene.
- Carnitas smager også godt med salsa og frisk koriander til.
Noter
I nogle enkelte footymiljøer har de nogle lidt specielle varianter af carnitas opskriften. En af de varianter jeg har noteret mig og vil prøve er, carnitas med coca-cola. Forhåbentligt kommer den opskrift her på siden, men ellers kan du læse om den på FoodNetwork.
Nutrition
Kalorier: 318kcal | Kulhydrat: 9g | Protein: 58g | Fedt: 4g | Mættet fedt: 1g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Kolesterol: 138mg | Natrium: 146mg | Kalium: 923mg | Fiber: 2g | Sukker: 6g | Vitamin C: 35mg | Calcium: 56mg | Jern: 7mg
Få evt. lige lidt ekstra inspiration fra dette lille galleri