Salsa er en klassisk og alsidig sovs, der stammer fra det mexicanske køkken. Denne friske og smagfulde salsa kan tilpasses efter dine præferencer, så den kan være mild eller stærk, alt efter hvor meget du ønsker at sparke til smagen. Med en kombination af tomater, løg, hvidløg og krydderier er denne salsa perfekt som tilbehør til mange retter, lige fra nachos og fajitas til grillede kødretter og fisk.
Salsa opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
- Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint.
- Skyl tomaterne, og hak dem groft. Sørg for at fjerne blomsten, også den del, der sidder inden i tomaten.
- Bland løg, hvidløg, tomater, barbecuesauce, rødvinseddike og sukker, og smag til med salt, peber og tabasco.
Noter
Nutrition
Beates salsa opskrift
Salsa – Hvis du sidder og glæder dig til at lære at danse, så må jeg skuffe dig, for salsa er en sovs. Og sovsen kom før dansen. Ordet ’salsa’ betyder sovs på spansk – og i øvrigt også på italiensk.
Den latinamerikanske dans er opkaldt efter det spanske ord salsa, fordi det er en dans, der er rodet samme af flere ingredienser (stilarter inden for dans).
Hvad er salsa
Det er kort fortalt en blanding af hakkede tomater og nogle krydderier – i hvert fald i Danmark. Men andre steder i verden findes der et hav af forskellige opskrifter på salsa.
Mange flere varianter
Som nævnt findes der mange forskellige opskrifter og varianter – her får du nogle af dem.
Salsa de Arequipa (opkaldt efter byen i Andesbjergene) – Den indeholder bl.a. saltede crackers, valnødder, ost, hårdkogte æg, rejer og aji chili, som er en stærk chili. Alt bliver hakket og moset til en tyk sauce. Denne ret stammer som navnet antyder fra Arequipa, der er en by i det sydlige Peru. Faktisk er det Perus anden største by, og den er også kendt som den hvide by på grund af de mange hvidkalkede huse.
Salsa Cruda – Cruda betyder ubehandlet, så denne cruda variant bliver udelukkende tilberedt af rå chilier, tomater og koriander. Denne variant er højst sandsynlig af mexicansk oprindelse.
Salsa Fresca – Man kan næsten høre det. ”Fresca”, ”Frisk”. Og salsaen bliver ligesom førnævnte lavet af friske råvarer. Den minder faktisk meget om cruda varianten, den er bare hakket lidt finere, og andre grøntsager tilføjes i nogle opskrifter – for eksempel gulerødder, løg og lignende. Den her ret stammer fra Tex-Mex køkkenet, altså den der blanding af Texas og Mexicanske madtraditioner.
Salsa de Mani – Mani er peanuts. Så i denne variant er der peanutbutter. Det giver salsaen en lidt sød smag, der dog reduceres med jalapenos og løg. Den her variant kommer med stor sandsynlighed fra Ecuador eller Peru
Salsa Roja – ’Den røde sauce’ betyder ordene. Den laves af kogte tomater, der krydres med peber og eventuelt tabasco. Denne variant er en klassisk ret i det mexicanske køkken.
Salsa Taquera – En lidt mildere salsa lavet på kogte tomater og krydret med chili, eddike og hvidløg. Dette er igen en mexicansk variant.
Salsa Verde – Den her er min favorit. Der er ansjoser i, men den smager bestemt ikke af fisk. Du kan se opskriften lige her: Salsa Verde. Der findes også en lang række andre varianter af grøn sauce, men den her er mexicansk inspireret, og her er det stadig tomaterne der er bærende. Det samme gælder ikke i den spanske eller italienske variant af samme navn eller den argentinske chimichurri, den franske Sauce Verte eller den tyske Grüne Sose. Faktisk tænker jeg, at vi bør lave en hel temaartikler om grønne saucer, da det faktisk er ret vildt hvor meget forskel, der er fra land til på den opskrift.
Du kan spise denne tomatsalsa til en lang række forskellige retter. Det er helt naturligt at bruge den som tilbehør til mexicanske retter som tortillaer, carnitas, burritos, fajitas, tacos, chili con carne og så videre.
Du kan også bruge den her ret som topping på hakkebøf, mørbradbøf og mange andre bøfretter for lige at give det friskt tvist.
Du kan også bruge retten som tilbehør til en utrolig mange fiskeretter som ovnbagt laks, dampet torsk, i lakseruller og så videre.