Juleboller

julebollerJulen er tid for hygge og hvad er mere hyggeligt end at samles med sin familie eller venner og spise lækker mad? Juleboller er et hit blandt mange mennesker og kan virkelig bringe julestemningen frem. Nedenfor får du en rigtig god opskrift på juleboller, som er nemme at lave og som smager fantastisk.

juleboller

Juleboller opskrift

Ingen anmeldelser
Samlet tid: 50 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
Juleboller må gerne være lidt anderledes end normale boller. Her får du en lækker opskrift på juleboller, hvis du også syntes den er lige så godt som jeg gør, så husk at give den 5 stjerner nedenfor 🙂

Ingredienser

Ingredienser til dejen

  • 3 deciliter kærnemælk
  • 50 gram gær
  • 50 gram smør
  • 1 æg
  • 1 knivspids salt
  • 2 spiseskeer honning
  • 1 teske kardemomme
  • 40 gram sukat
  • 40 gram rosiner
  • 500 gram hvedemel

Ingredienser til pynt

  • 1-2 æg
  • Perlesukker

Sådan gør du

  • Lun kærnemælken i din mikrobølgeovn eller i en gryde og opløs gæren i kærnemælken.
  • Tilsæt herefter smør, æg og honning. Ingredienserne piskes sammen, indtil du opnår en luftig masse.
  • Herefter tilføres kardemomme, sukat og rosiner. Har du ikke sukat, så kan du godt undlade denne ingrediens og eventuelt tilføje nogle flere rosiner.
  • Melet tilføres lidt efter lidt og dejen æltes grundigt.
  • Efter at du har æltet dejen, så du får en ensformig dej, skal dejen hæve tildækket et lunt sted i 30 minutter.
  • Når dejen har hævet, skal dejen æltes igennem igen, hvorefter bollerne kan formes.
  • Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med perlesukker. Lad bollerne efterhæve i 15 minutter på bagepladen.
  • Bag bollerne ved 220 grader almindelig ovn eller 200 grader varmluftovn i 12-15 minutter. Mærk efter under bollerne for at finde ud af, hvornår de er færdige. Når du banker under bunden på bollerne og du mærker en sprød skorpe, er bollerne færdige.

Gode råd til bageredskaber

Når man skal bage, så kan man hurtigt gøre det langt nemmere for en selv ved at have de rette redskaber. Det er kendt blandt mange, at en køkkenmaskine er utrolig god at have, især hvis man bager meget. En køkkenmaskine gør processen langt nemmere og dejen kan stå og blive rørt, imens man forbereder de resterende ingredienser. En køkkenmaskine er dog forholdsvis dyr at anskaffe sig. Man kan få hjælp til bagningen ved hjælp af andre redskaber, hvis man ikke ønsker at skulle bruge flere tusinde kroner på bageudstyr. Hvis du nogensinde har prøvet at bruge en bagemåtte til køkkenet, så ved du, at denne gør det langt nemmere og mere komfortabelt at bage brød og boller. Du kan blot ælte dejen direkte på bagemåtten, hvor din dej vil hænge langt mindre fast, end hvis du æltede den direkte på bordet. Du kan også bruge bagemåtten som bagepapir og komme den med ind i ovnen, når dit brød eller boller skal bages. Du slipper altså for en træls dej, der hænger fast i bordet og for oceaner af oprydning efter bagning, med en bagemåtte til køkkenet.

Sidst opdateret: 8. november 2022
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter