Det er ikke svært at lave disse kager. Det er som nævnt det med at få dem ud af ovnen i tide, der er det svære. For bagetiden kan variere fra ovn til ovn, og alt efter hvilke muffinsforme du bruger. Jeg bruger mine muffinsforme af silikone. De måler ca. 6 cm i diameter og er ca. 3½ cm høje.
Hak chokoladen, og smelt den over vandbad sammen med smør og sukker. Det skal kun lige smelte, bliver det for varmt ”stivner” æggemassen.
Rør sigtet mel i, og tilsæt de let sammenpiskede æg. Rør grundig og ihærdigt.
Hæld dejen i muffinsforme, og sæt dem i den forvarmede ovn i 9-11 minutter.
Lad dem afkøle en smule, inden de tages ud af formene og serveres med hjemmelavet is, panna cotta eller lignende frisk dessert.
Se selv! Supernemt! Jeg kender ikke rigtig nogen måde, hvorpå du kan se, hvordan kagerne er, som de skal være.
Noter
De skal selvfølgelig være bagte udenpå. Men ikke engang tippet med at stikke en strikkepind eller en kødnål i og se, om dejen hænger ved, kan bruges, for hvis ikke den gør, hvad så? Så er det jo for sent!Så prøv dig frem, og tag tid på, hvor lang tid de skal have i din ovn og dine forme for at være perfekte.Tip: Bruger du muffinsforme af papir, skal kagerne bage i kortere tid, end hvis du bruger muffinsforme af metal eller silikone.