Når vi gerne vil ryge vores grillmad, hiver vi vores Smokey Joe frem. Den er perfekt til formålet, fordi der er plads til røgesmuldet i bunden – der er en grund til navnet. Men du kan selvfølgelig også både grille og ryge på andre grill.
4-6makrelfileter m/skind afhængig af størrelseca. 500-600 g i alt
Tørrede krydderurter eller blandingskrydderi – f.eks. Holms kutterkrudt
Lidt olie til risten
Salt og peber
Sådan gør du
Fjern evt. ben og finner, og drys kødsiden med salt og skindsiden med tørrede krydderurter/blandingskrydderi.
Læg de saltede og krydrede makrelfileter i en plastikpose beregnet til fødevarer, og læg dem i køleskabet i ca. 4 timer.
Læg en god håndfuld bøgesmuld i bunden af grillen, læg risten over, og hæld de hvidglødende kul på.
Læg risten på, og smør den med et stykke køkkenrullepapir vædet med olie – så undgår du, at der kommer så meget olie på, at det drypper ned i kullene, så der kommer flammer.
Læg fisken med skindsiden nedad på risten, og steg og røg i 6-7 minutter, til fisken er gennemstegt – den skal ikke vendes.