Det er ikke særligt avanceret at lave tærtebund. Du skal bare lige have en god tærtedej på plads, og det er heldigvis ret nemt. Du skal blot følge de få trin nedenfor. Du kan i øvrigt læse nogle tips til, hvad du kan bruge resterne fra tærtedejen under opskriften.
Bland mel og salt sammen i en skål. Bland det kolde smør sammen med hvedemelet så det nærmest smuldrer i små stykker. Tilsæt vineddike og vand.
Ælt til en dej. Dejen skal rulles ud til en firkant eller en cirkel, læg tærtedejen på en bageplade og lad den afkøle i minimum 10 minutter og gerne længere.
Glat dejen i en let smurt form. Prik mikrohuller i bunden med en gaffel og forbag tærtedejen i 10 minutter ved 175 °.
Noter
Så er tærtedejen parat til fyld, og kan bruges til en lang række tærter. Det tager cirka 25 minutter at komme hertil. I noget af den tid som du bruger på at forbage kan du begynde at lave fyldet til tærten. Her på siden kan du bruge denne tærtedej til blandt andet spinattærte, laksetærte, porretærte og broccolitærte. Samme opskrift kan bruges til at lave tarteletter.