Det er ikke sværere at lave mad i en airfryer end i en ovn eller friture. Blot skal du huske på at ”vinden” i airfryeren er noget kraftigere end i ovnen og end ”bølgerne” i frituren – så lette ting, som f.eks. bagepapir, revet ost, nachos osv. kan tage sig en ”flyvetur”. Du skal også huske, at du skal give maden ca. 20° C mindre og i ca. 20 % mindre tid.
Tjek stegen, om sværen er ridset helt ned til kødet.
Drys med groft salt mellem sværene, og giv også kødet lidt salt og evt. peber.
Lad stegen trække i ca. 15 minutter.
Læg stegen ned i kurven til din airfryer. Sørg for, at den står helt plan, så sværene får lige meget over det hele. Er stegen skæv kan du evt. justere med stanniol eller overskårne kartofler.
Hæld lidt vand i fadet under stegen.
Indstil temperaturen i din airfryer til 180° C, og tiden til 40 minutter.
Skru op til 200° C, når timen er gået, og fortsæt til sværene er sprøde – ca. 10 minutter.
Noter
Tip: Der kan være forskel på brand og model af airfryers. Derfor er det vigtigt at holde øje med stegens udvikling – om den skal have mere eller mindre varme og tid. Så indstillingerne i opskriften herover er vejledende.