Frikadeller flækket på langs og lagt i en lun burgerbolle med snittet kål, en dressing af cremefraiche, citronskal og bearnaiseessens, syltet rødkål og syltede agurker. Giver 4 sandwich.
Rør cremefraiche, citronskal og bearnaiseessens sammen til en dressing, og smag den til med salt og peber.
Sæt dressingen på køl, til den skal bruges – gerne en times tid.
Snit kålen og evt. andre grøntsager, som du har valgt til din frikadellesandwich.
Flæk burgerbollerne, og lun dem på brødristeren – eller behold dem hele, og lun dem i ovnen.
Lun frikadellerne – hvis ikke de er nylavede – i mikroovnen eller på en stegepande. Varmer du bollerne i ovnen, så smid frikadellerne derind sammen med dem.
Smør bollerne – både overe og undere – med dressingen.
Fordel kålen på de fire undere.
Flæk frikadellerne på langs, og fordel dem oven på kålen.
Kom evt. syltet rødkål på.
Skær agurkerne i skiver på den lange led, og fordel dem oven på rødkålen.
Pres til sidst overen ned oven på det hele.
Hold evt. sandwichen sammen med et grillspyd af træ.
Noter
Sæt dressingen på køl mindst en times tid, før den skal bruges. Citronskallen og estragonen trækker, og dressingen bliver tykkere og nemmere at smøre på.Har du ikke bearnaiseessens, så rør 1 spsk. hakket estragon og et skvæt eddike i cremefraichen i stedet. Essensen er kogt estragon og eddike på flaske, så du rammer stort set det samme.Kom æg i frikadellefarsen, hvis du selv laver frikadellerne. Ikke for smagens skyld, men fordi de skal flækkes på langs, og uden æg smuldrer de.Smør dressing på BEGGE brødsider. Fedtet virker som en barriere, så bollen ikke suger saft fra kålen og bliver blød, mens du spiser.Skal sandwichen med i madpakken, er den nemmere at håndtere i et pitabrød – og dressingen skal med i en lille beholder for sig og først på lige inden.Den nemmeste måde at spise den på er med kniv og gaffel. Et grillspyd af træ ned gennem det hele holder den sammen, mens den står på bordet.