Lammekølle med hvidløg og rosmarin stukket ind i små lommer, grillet ved indirekte varme over en bakke vand og med lidt røgsmuld undervejs. Der er mad til 6-8 voksne i en kølle på ca. 2 kg.
røgsmuldf.eks. hickory, bøgesmuld eller en særlig røgblanding til steg
1foliebakke
Sådan gør du
Skær små lommer i lammekøllen med en lille, skarp kniv.
Pil hvidløgsfeddene, og skær dem i tynde skiver, som evt. skæres i mindre stykker.
Skyl rosmarin, og træk bladene af stilken.
Stop hvidløgssplitter og rosmarinblade i de små lommer i lammekøllen.
Pensl med olie, og drys med Herbes de Provence og salt.
Tænd op til 3-zone grill, og fordel kullene i begge sider.
Sæt en foliebakke med kogende vand i midten under risten.
Læg lammekøllen i en stegeholder, og sæt den på midten af risten over foliebakken med vand. Læg låget på.
Grill ved indirekte varme i ca. 1½ til 2 timer, eller til køllen har en kernetemperatur på ca. 60-65° C.
Vend køllen ca. hver halve time, og kom samtidig en lille håndfuld røgsmuld på kullene i hver side.
Tag lammekøllen af grillen, og lad den hvile i 20-25 minutter, inden du skærer den i tynde skiver.
Noter
Kernetemperatur: Lammekøllen er færdig ved ca. 60-65° C. Stik stegetermometeret ind i den tykkeste del, uden at spidsen rører benet. Temperaturen stiger lidt endnu, mens kødet hviler.Tiden: Grilltiden på 1½-2 timer afhænger af grillen, vejret og køllens tykkelse. Hvilen på 20-25 minutter kommer oveni.Opvarmning af rester: Varm skiver op sous vide ved 58° C i ca. 30 minutter (et helt stykke kød skal have et par timer). Uden sous vide-udstyr: læg kødet i en pose i et vandbad på 58° C, og skift vandet mindst hver halve time.