Lammeskanke brunet af og braiseret i ovnen i rødvin, tomat og bouillon med gulerod og tørrede krydderurter, til kødet er mørt og slipper benet. Sovsen kræver ingen efterbehandling.
Varm olien op i en gryde, der kan tåle at gå i ovnen – også håndtag og låg – og brun lammeskankene godt af på alle sider – evt. ad flere omgange, hvis du ikke kan have dem alle i gryden på en gang.
Tag skankene op af gryden, og tilsæt en god klat smør.
Sautér løg og hvidløg i et par minutter, til de er klare i farven.
Tilsæt gulerod, og sautér i endnu et minuts tid.
Læg skankene tilbage i gryden, og tilsæt bouillon, tomater, rødvin, løvstikke, timian og rosmarin.
Læg låg på gryden, og sæt den i ovnen.
Lad skankene stege i ca. 2 timer, til kødet er mørt og slipper benet. Kernetemperaturen for lam er 63° rød/medium-rare, 71° rosa/medium og 77° gennemstegt/well-done – men en braiseret skank bliver mør af den lange tid i sovsen, så gå efter mørheden frem for et bestemt tal.
Tag gryden ud af ovnen, og smag sovsen til med salt og peber, hvis det er nødvendigt.
Lad lammeskankene hvile i 10-15 minutter, før de serveres hele eller skæres i skiver. Husk at skære imod fibrene i kødet, ellers bliver det en sej oplevelse.
Noter
Hvornår er skankene færdige? Når kødet er mørt og let kan skilles fra benet med en gaffel. Er det stadig fast, så giv dem lidt længere tid i ovnen.Tilbehør: Lammeskanke smager godt med mos eller puré til, f.eks. blomkålsmos eller -puré eller selleripuré. Derudover kan du servere lidt blandede, dampede grøntsager – ærter, bønner, gulerødder osv. – eller en god blandet salat med et par stænk citronolie over.