Go Back
+ servings
kartoffelmos

Verdens bedste kartoffelmos (opskrift)

Kartoffelmos kan laves på mange måder – afhængig af hvor cremet, fast og så videre du vil have den. Du kan også komme andre rodfrugter i eller krydderurter og krydderier eller ost. Men den gammeldags kartoffelmos med mælk og smør, kan bruges til det hele.
5 fra 3 stemmer
Samlet tid: 30 minutter
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 kg kartofler – gerne bagekartofler eller anden melet kartoffel
  • 50 g smør
  • 2 dl mælk – du kan også bruge kogevandet fra kartoflerne i stedet
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Skræl kartoflerne, og skær dem i grove tern – så bliver de hurtigere færdige.
  • Kog kartoflerne i usaltet vand, til de er møre – uden at være kogt ud, ellers bliver kartoffelmosen sjasket. (Dette er vigtigt: Kog uden salt, da mosen bliver hårdere, hvis salt kommer i mens kartoflerne koger)
  • Hæld vandet fra, og lad kartoflerne dampe tørre på den varme, men slukkede kogeplade.
  • Mos og pisk kartoflerne – brug ikke elpisker, det gør mosen sej – sammen med smør og mælk. Brug piskeris eller en gaffel.
  • Hæld mere mælk i undervejs, hvis du ikke synes, kartoffelmose er lind nok. Det kommer an på dine kartoflers fasthed.
  • Smag til med salt og peber.