Go Back
+ servings
rodfrugter i ovn

Rodfrugter i ovn med honning

Men alle rodfrugter kan bruges. Selleri, kålrabi osv. Jeg kommer også nogle gange løg i både og hele fed hvidløg i. Det giver en god smag. Jeg piller ikke hvidløgsfeddene, de kommer i, som de er. Når de først er bagt, bliver de bløde som smør og er lige til at smutte ud af deres skal.
5 fra 1 stemme
Samlet tid: 1 time
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 kg rodfrugter – f.eks. 4 gulerødder 2 rødbeder og ½ kg kartofler (gerne bagekartofler)
  • ½ dl eddike
  • Lidt olie
  • 2 spsk. flydende honning
  • Saften af ½ citron og evt. lidt revet citronskal
  • 2 tsk. fennikelfrø
  • Salt

Sådan gør du

Sådan laver du rodfrugter i ovn

  • Skræl kartofler, gulerødder og rødbeder – brug evt. handsker, hvis du ikke vil have røde fingre – og skær dem i tykke stave.
  • Kom dem i en gryde med vand og eddike, kog op, og lad det koge i ca. 5 minutter. Denne del kan udelades, men det giver en dejlig sprødhed og god smag til rodfrugterne.
  • Læg rodfrugterne i et ovnfast fad, der er smurt med lidt olie – f.eks. olivenolie – i bunden.
  • Fordel honning, citronsaft og evt. -skal og fennikelfrø ud over rodfrugterne. Du kan evt. knuse frøene lidt i en morter først, så de afgiver mere smag.
  • Sæt fadet i ovnen, og tænd 200° C, og lad dem bage til de er møre – ca. 40 minutter – afhængig af størrelse.
  • Drys med salt, og så er de klar til servering.