Go Back
+ servings
Quiche Lorraine

Lorraine opskrift

Den oprindelige quiche Lorraine var kun fyldt med bacon og æggemasse, men efterhånden som quichen er blevet en yndet ret på cafémenuen, så er der kommet et hav af varianter. Men hvad er der ikke at kunne lide ved KUN bacon? Nej vel?! Så vi snupper en original quiche Lorraine.
4.34 fra 3 stemmer
Samlet tid: 45 minutter
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 125 g smør – rigtig smør
  • 240 g hvedemel + lidt til udrulningen
  • 1 tsk. salt
  • ½ dl vand
  • 200 g bacon
  • dl piskefløde – ikke gå på kompromis det skal være piskefløde
  • 6 æg

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200° C.
  • Skær smørret i tern, og kom ternene i røremaskinens skål sammen med mel og salt.
  • Sæt maskinen i gang med at arbejde, samtidig med at du hælder vand i lidt ad gangen, til dejen er samlet.
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord, til du har en rund dej med en diameter på ca. 30 cm.
  • Læg dejen i tærtefadet, tryk godt ud til kanten. Skær overskydende dej fra, og sæt fadet i køleskabet.
  • Gør fyldet klar.
  • Skær baconen i tern, og steg det i 8-10 minutter på en tør pande, til det er sprødt. Ryst panden et par gange undervejs. Lad baconen dryppe af på et stykke køkkenpapir.
  • Slå alle æggene ud i en skål, men del det sidste, og sæt æggehviden herfra til side. Tilsæt fløde, og kom et gavmildt drys salt i, og pisk med en elpisker – eller i køkkenmaskinen – på laveste niveau, til det hele har samlet sig, pisk herefter hurtigere i ca. ½ minut, til det skummer.
  • Tag tærtebunden ud af køleskabet, prik huller i den med en gaffel, og pensl med den tiloversblevne æggehvide.
  • Kom halvdelen af baconternene i tærten.
  • Hæld æggemassen over, og fordel resten af baconternene henover.
  • Sæt tærten i ovnen i 20-30 minutter, til æggemassen er stivnet.
  • Lad tærten køle en smule af inden servering – varm quiche Lorraine smager af skuffende lidt.