Som nævnt smager saucen godt ti pocheret fisk, men det giver ikke rigtig mening at pochere skivet laks, så tag i stedet laksen ud ½ times tid før servering, så den kan nå at få stuetemperatur, og gør det samme med rejerne.
Skyl salaten, og slyng den, eller lad den dryppe godt af.
Knæk den nederste træede del af aspargesene – de kan bruges i en suppe eller til en hjemmelavet bouillon.
Skyl aspargesene, og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrullepapir.
Pensl en grillpande med lidt olie, og læg aspargesene på – eller smid dem på grillen – og grill dem hele vejen rundt. De skal ikke have ret meget mere end et ½-1 minut på hver side. Bare lige til de har fået grillstriber.
Drys evt. med lidt flagesalt.
Skær salaten i strimler.
Anret aspargeser og lakseskiver med sauce mousseline, og fordel rejerne over.
Server med grøn salat og brød.
Noter
Bruger du hvide aspargeser, skal bunden skæres af og aspargesen skal skrælles. De grilles ligesom de grønne, men skal have lidt længere tid – sådan ca. et par minutter på hver side.