Go Back
+ servings
Laksesalat

Laksesalat

5 fra 1 stemme
Ret: Fisk, Frokost, Hovedret, Salat
Forb. tid: 10 minutter
Antal: 4 personer
Kalorier: 152kcal

Ingredienser

  • 200 g Røget laks – det kan både være fra en hel laks eller lakseside, eller det kan være laks i fine skiver, laksekoteletter eller laksetopping (som vel reelt set er ”rester”)
  • 1 stk Forårsløg med top
  • 5-6 stk Radiser – afhængig af størrelse
  • 150 g Flødeost med urter og hvidløg
  • 1 håndfuld Vårsalat
  • Lidt ristede græskarkerner

Sådan gør du

  • Findel den røgede laks.
  • Skyl forårsløget, skær roden og evt. visne blade væk.
  • Skær forårsløget i tynde skiver – evt. halve, hvis de er meget tykke – også toppen.
  • Skyl radiserne, fjern rod og top, og skær radiserne i tynde skiver – evt. halve, hvis de er meget store.
  • Bland laks (gem lidt til pynt) med forårsløg (gem lidt af toppen til pynt) og radiser (gem lidt til pynt).
  • Du skal ikke salte – i hvert fald ikke hvis du kun bruger varmrøget laks, som er salt nok i sig selv.
  • Stil laksesalaten til side (koldt), til den skal anrettes og serveres. Jo længere tid den står, des bedre bliver den – alt med måde, selvfølgelig.
  • Skyl vårsalaten, og lad den dryppe godt af.
  • Anret laksesalaten på et stykke ristet toastbrød eller rugbrød, i tarteletter eller croissanter eller – som på billedet her – i ostekurve. De er nemme at lave. Læs mere om det efter opskriften.
  • Læg lidt vårsalat under, over og ved siden af laksesalaten, og pynt med lidt laksestykker, forårsløgtoppe, radiseskiver og ristede græskarkerner.

Næringsindhold pr. servering

Kalorier: 152kcal | Kulhydrat: 2g | Protein: 11g | Fedt: 10g | Mættet fedt: 6g | Kolesterol: 35mg | Natrium: 567mg | Kalium: 88mg | Sukker: 1g | Calcium: 51mg | Jern: 1mg