For så smagte jeg selleririsotto, som jo i allerhøjeste grad består af selleri. Og det smagte vanvittigt godt. Og så var vejen for selleribøffer ryddet. Og jeg elsker det. Så prøv det, før du siger, du ikke kan lide selleri. Hvem ved, måske kan du også komme til at spise den sunde knold.
Skyl chilien, halvér den, fjern stand og kerner, og hak kødet.
Bland revet selleri, havregryn, æg, revet ost, spidskommen, chili, presset hvidløg, og krydr med salt og peber.
Form farsen til otte bøffer, og steg dem på begge sider i lidt olie, til de har fået stegeskorpe og en fin gyldenbrun farve.
Noter
Tip: Start med at komme to æg i farsen. Er farsen for tør, så kom det sidste æg i også – eller halvdelen af det, hvis det kun er en anelse væde farsen mangler. Farsen skal være fugtig, men fast.