Skyl og rens hjerterne for fedt, sener og størknet blod.
Skær dem i stykker på ca. 5 x 5 cm – det er ikke nemt, men i hvert fald i grove, nogenlunde lige store stykker.
Pil løgene, skær dem over på midten, og skær dem i skiver.
Skær roden af champignonerne, og fjern jord og snavs.
Brun smørret i en stor gryde, og brun hjertestykkerne hurtigt på alle side.
Tag hjerterne op, og brun løgene et par minutter, eller til de er gyldne.
Tilsæt champignoner, og lad også dem brune i et par minutter.
Kom hjertestykkerne tilbage i gryden, og tilsæt paprika.
Rør rundt, så paprikaen fordeles godt.
Hæld bouillon ved, så det dækker.
Læg låg på, bring i kog, og lad retten simre i ca. 3 timer. Hæld evt. mere bouillon ved efter behov.
Tilsæt fløde, og lad sovsen blive tyk.
Smag til med salt og peber.
Noter
Tip 1: Det er bedst ikke at skylle champignonerne i vand, da de suger det til sig. Så kan du børste jord og snavs af dem, er det at fortrække.Tip 2: Synes du ikke sovsen smager af noget, så prøv at tilsætte 1-1½ spsk. lage fra de syltede agurker eller asier. Det plejer at hjælpe, fordi der både er surt og sødt og krydderier i.