Skræl kartoflerne – du kan også lave den grovere version, hvor du vasker dem grundigt, men beholder skrællen på.
Skær kartoflerne i stave – du bestemmer tykkelsen, selv kan jeg godt lide, de har en størrelse på ca. 1½ x 1½ cm.
Skyl dem i flere hold koldt vand – for at skylle så meget stivelse ud som muligt.
Kom pommes fritene i en gryde med vand, så det dækker og eddike, og kog dem i 5-8 minutter, efter vandet er kommet i kog – det giver dem den lækre, syrlige smag, som pommes frites skal have.
Lad dem herefter dryppe og køle af – gerne til de er helt kolde, men det er ikke absolut nødvendigt.
Tænd ovnen på 220° C.
Kom de afdryppede, afkølede pommes frites over i en bradepande.
Hæld olien over dem, og drys med citronskal og fennikelfrø – andre krydderier eller smagsstoffer kan også anvendes helt efter smag – og bland.
Kom pommes fritene i ovnen, og steg dem til de er gyldne – ca. 25-30 minutter.