Pebernødder – ja, peberkager i det hele taget – må vel nok siges at være blandt de småkager, der indeholder flest krydderier – også peber. Og der findes et hav af variationer.
Nogle pebernøddebagere kommer hjortetaksalt i, andre allehånde. Nogen kommer hvid peber, men Ifølge Peberkagebagersangen duer det ikke. For ”Når det værste er af vejen, krydres peberkagedejen med en teske ægte peber og et lille drys kanel.”
1knsp.fintrevet muskat – ikke stødt muskat. En muskatnød der rives direkte nede i dejen
½tsk.stødt allehånde
1knsp.stødt peber – sort
½tsk.stødt ingefær
1tsk.stødt kanel
250gmel
100gblødt smør – tag det ud af køleskabetog stil det i stuetemperatur en times tid, inden du skal til at bage
Sådan gør du
Pisk æg og sukker let og luftigt – det er nemmest i en røremaskine. En elpisker kan også anvendes, men med et piskeris skal der altså virkelig lægges tålmodighed og kræfter i.
Pisk fløden i.
Bland krydderierne i melet, og smuldr smørret i, og tilsæt æggesnapsen.
Samle dejen – den er meget fedtet.
Stil dejen i køleskabet i mindst 1 time.
Tænd ovnen på 200° C.
Rul dejen ud til fingertykke stænger – brug evt. lidt mel, så dejen slipper lettere.
Skær stængerne i stykker på størrelse med hasselnødder, og tril dem runde.
Sæt pebernødderne på bageplader beklædt med bagepapir.
Bag pebernødderne i ovnen i 6-9 minutter.
Lad dem køle helt af, før du kommer dem i lufttætte kagedåser eller glas, hvor de kan opbevares i 1 til 2 uger.
Noter
Tip: Pebernødderne kan fryses. Det kan dejen også. Så kan du lave store portioner og servere friskbagte pebernødder hele julen igennem. Blot ved at tage en portion dej op ad fryseren, og tø den op i køleskabet. Frys den evt. ned i stænger, så de blot skal skæres ud og bages. Der er heller ikke noget så hyggeligt som duften af nybagte julesmåkager.Men pebernødder alene gør ingen jul. Husk også at lave klatkager af resten af risengrøden og æbleskiver eller mandazi, hvis du mere er til det afrikanske.