Disse karbonader vender jeg nogle gang i mel andre gange ikke. Der bliver 5 karbonader ud af opskriften. Vi er som regel kun 4 omkring madbordet, men så er der en til madpakken også. Du kan selvfølgelig også bare lave dem større eller mindre for færre eller flere
Skræl kartoflerne, og riv dem på den grove side af rivejernet.
Rør dem sammen med hakket kød, bredbladet persille, og lidt salt og peber.
Del farsen i 5 lige store dele, og form hver del til en karbonade – nogle mener, at formen er forskellen på krebinetter og karbonader – hvis du mener karbonader er aflange, så gør dem aflange. Mine er runde som bøffer.
Vend dem i mel, og steg dem på panden i margarine eller smør, til de er gennemstegte – ca. 7-8 minutter på hver side afhængig af størrelse.
Noter
Tip: De smager også godt med chiliflager eller hakket peberfrugt i.