Bagte kartofler med vegansk fyld – opskrift i ovn og mikroovn
Du kan lave denne ret i ovnen eller i mikroovnen. Det er hurtigst i mikroovnen, men du skal også være mere opmærksom, for få minutter for meget kan være skæbnesvangert for din aftensmad.
Skrub kartoflerne, og prik dem med en gaffel, så de ikke eksploderer under tilberedningen.
Sæt kartoflerne i et ovnfast fad, og sæt dem i den opvarmede ovn i ca. 1 time, til de er møre.
Fremgangsmåde i mikroovn
Vask kartoflerne rene, og prik dem med en gaffel, eller giv dem et lille kryds, så de ikke eksploderer, når de får varme.
Sæt dem i et fad, der kan tåle mikroovn, og sæt dem i mikroovnen ved høj effekt i 12-14 minutter.
Vend, når halvdelen af tiden er gået.
Videre fremgangsmåde
Skyl imens porren, skær den i skiver, og damp den i lidt vand.
Rens champignonerne, og skær dem i tykke skiver.
Varm olien, og steg champignonerne – evt. ad to omgange, hvis de har svært ved at være på panden – i ca. 5 minutter, til de er møre og har taget farve.
Pil og hak hvidløgsfeddet, og kom det og karrypastaen på panden til champignonerne, og rør det hele sammen, og lad det stege et minuts tid.
Tag panden af varmen.
Halvér kartoflerne på langs, og grav det meste af indholdet ud uden at ødelægge skrællen. Der skal blive ca. ½ cm inkl. skrællen tilbage.
Mos det udskrabede kartoffel med smørret, og krydr med salt og peber.
Vend champignonerne og porrerne i, og kom det hele tilbage i kartoffelskrællerne.
Varm dem kort i ovn/mikroovn hhv. 15 minutter og 2 minutter, inden de serveres med mangochutney.